Opskrift på vegansk is lavet på piskbar havre- eller soyafløde med et strejf af vanilje. Super nem at lave, og så er spørgsmålet bare, om det skal være med eller uden vegansk karamelsauce.
Den kan snildt laves uden ismaskine, det er i hvert fald en succes her. Konsistensen bliver helt perfekt; cremet og blød. Og da jeg for nylig fik en ismaskine, er opskriften også blevet testet af i den – også med stor succes.
Vegansk is á la vaniljeis eller vegansk karamelis
Vegansk is á la vaniljeis eller vegansk karamelis – hvad er du mest til?
Opskriften er super nem at variere. Så er du mest til vaniljeis, så laver du den bare plain. Vil du gerne have et swirl af karamel i, så kan du nemt gøre det. Jeg har brugt Super Fudgios veganske karameller med Toffee smag, der findes på min webshop her >>.
Lav nemt vegansk karamelsauce sådan her:
Smelt 5-6 af f.eks. super fudgios veganske toffee-karameller i mikroovnen (10-20 sek. sekunder ad gangen – rør med en ske jævnligt). Når karamellerne er begyndt at smelte, røres en spsk piskbar soyafløde/ havrefløde i, imens karamelsaucen er kogende varm. De små stykker af karamel jævnes, jo mere du rører. Og så swirler du blot karamelsaucen over vaniljeisen med en ske, lige inden den skal i fryseren. Pynt evt. med et par karameller, der er skåret i mindre stykker.
Så du skal lige beslutte dig for, om du er til vegansk is med plain vanilje eller om du er til et karamelswirl.
Xanthangummi og glukosesirup
Det er en kombination af xanthangummi og glukosesirup, der giver en vegansk is en cremet, sammenhængende og blød konsistens. Så det føles helt rigtigt, når det smelter på tungen. Xanthangummi er helt naturligt, og det bruges i alverdens færdige fødevarer. Bl.a. is (selvfølgelig), mayonnaiser, dressinger mv. og det hjælper med til at hindre krystallisering af is. Hvilket faktisk også er tilfældet med glukosesirup.
Opskrift på vegansk is
- en god grundopskrift til alle typer vegansk is.
Tilberedningstid: 5-10 min.
Frysetid: Min. 4 timer
Det skal du bruge til ca. 750 ml. is:
- 500 ml piskbar havre- eller soyafløde
- 4 spsk glukosesirup
- 2 spsk alm. lys sirup
- 3-4 spsk vanillesukker eller nogle dråber vaniljeessens
- ½ tsk xanthangummi
Fremgangsmåde
Find en fryseegnet form eller et lille fad og sæt den i fryseren.
Hvis du vil lave vegansk karamelis – så står fremgangsmåden i introteksten oven for. Karamelsaucen skal laves, inden du laver vegansk is, så det kan dryppes/swirles direkte ned i isen, når den er klar til at komme i fryseren.
Blend alle ingredienserne til vegansk is godt sammen i en blender. Det skal ikke blive så tykt som flødeskum, det skal bare blive lidt tykkere end udgangspunktet.
Hæld ismassen i den afkølede form og dæk isen med film. Lad filmen slutte helt tæt om isen i formen, så der ikke er luft.
Lad isen fryse i mindst 4 timer. Skær den i stave eller lav kugler af den, helt som du ønsker.
Server evt. i en vegansk isvaffel – de fås bl.a. i COOP (Kvickly, Fakta mv.).
Du kan også servere isen med en vegansk dobbeltvaffel med kokosfyld eller en vegansk dobbeltvaffel med choko/hasselnøddefyld. Begge findes på webshoppen her >>
FAQ
Vegansk is
Folk spørger tit om:
Vegansk is kan som udgangspunkt holde sig så længe som alt mulig andet is. Men jeg vil anbefale, at du spiser den inden for nogle uger. Den er jo trods alt ikke forseglet, som var den købt i en butik og ikke åbnet.
Vegansk is er populært
Vegansk is bliver mere og mere populært fordi flere og flere vælger den veganske levestil. Og flere og flere bliver bevidste om, at det jo smager super godt. Men det mest væsentlige er, at det jo faktisk smager super godt.
Mange er skeptiske, når man siger det er vegansk is. Så hvis du skal servere isen for ikke-veganere, så bare undlad at sige det, før efter de har smagt på det. Så bliver de helt sikkert positivt overraskede.