Vegansk kylling (pulled seitan)

Hjemmelavet vegansk kylling (á la pulled chicken / pulled seitan). Du kommer aldrig til at spise almindelig kylling igen. Konsistensen er i særklasse, og smagen er perfekt.
Vegansk kylling opskrift på hjemmelavet pulled seitan

Vegansk kylling opskrift (pulled chicken / pulled seitan)

Video med fremgangmåde nedenfor

Hånden på hjertet: aldrig har jeg smagt (eller lavet noget), der smager så meget af kylling. Uden at det var kylling. 

Hvedegluten (seitanmel) er simpelthen den mest geniale ingrediens, der er opfundet. I hvert fald i forhold til at lave køderstatning.

Denne opskrift på vegansk ‘kylling’ á la pulled chicken (eller pulled seitan om du vil) er super nem. Den kræver godt nok en dampindsats (der eksempelvis kan købes i Ikea for 29 kr). Og så er en køkkenmaskine med dejkrog også nødvendig (mere om det nedenfor).

Brug ‘kyllinge’stykkerne i eksempelvis burger, tortillas/madpandekager, i sandwiches eller i salater. De smager også fantastisk i kolde retter, og er der lidt tilovers, kan de sagtens fryses ned.

Om du vil lave vegansk kylling naturel (se billedet nedenfor) eller marinere det i BBQ-sauce eller anden marinade, er helt op til dig.

Og du styrer også selv, hvor store stykker, du vil rive det ud i. (Giver mening når du ser videoen 😉 )

vegansk pulled seitan opskrift
hjemmelavet vegansk kylling opskrift med hvedegluten

Vegansk kylling af hvedegluten!?

Opskriften på vegansk kylling (pulled chicken) er baseret på hvedegluten.

Hvedegluten, der også kaldes seitanmel, vital wheat gluten og glutenmel, er det nye sort. 

Producenterne af de færdiglavede køderstatninger bruger det i flæng, så det skal vi jo bare allesammen til at gøre. For det hjemmelavede smager altså bare bedst.

Hvedegluten er det, der giver den kødagtige konsistens. Og er derfor fantastisk til at lave hjemmelavet vegansk ‘kød’. Hvis man da godt kan lide konsistensen i kød.  

Det kan på ingen måde sammenlignes med hvedemel. Hvedegluten fra eksempelvis vores Nutty Vegan-brand indeholder 75 gram protein pr 100 gram og kun 9 gram kulhydrater. Det startede ud som hvedemel, men så blev al stivelse, farve mv. vasket ud. Og så har man glutendelen tilbage. Og så kan man snildt lave hjemmelavet vegansk kylling. Du kan læse meget mere om hvedegluten og meltypens evner her.

En køkkenmaskine aktiverer glutendelen

For at få den lidt mere faste konsistens, der transformerer ‘dejen’ til vegansk kylling, skal glutendelen aktiveres. Den ekstremt høje mængde gluten (proteiner) i hvedegluten aktiveres ved at arbejde med ‘dejen’. (Se i videoen hvordan dejen bliver mere og mere spændstig, når glutenindholdet aktiveres). Og så er det bare bedst, hvis man har en køkkenmaskine, for det vil være jævnt hårdt, at gøre det selv. (Ikke at man ikke kan prøve – for det kan man selvfølgelig godt).

En dampindsats er must til hjemmelavet vegansk kylling

Det er også nødvendigt med en dampindsats til en stor gryde, for at lave denne opskrift på vegansk kylling. Men den koster altså ikke mere end 29 kr. i Ikea. Og findes også hos isenkræmmere. Dampindsatsen hjælper til at give den gode konsistens, når man arbejder med hvedegluten som køderstatning. Så kan du også lave bl.a. veganske burgerbøffer, vegansk spegepølse, mock duck og veganske pølser. Dampen sørger nemlig for, at ‘kødet’ ikke tørrer ud.

Video med fremgangsmåde for vegansk kylling her:

Vegansk kylling opskrift på hjemmelavet pulled seitan

Vegansk 'kylling' opskrift

Arbejdstid (inkl. køkkenmaskinens arbejde): 25 min. 

Dampetid: 90-100 minutter 

Stegetid på pande (hvis du vil): ca. 4 min. 

Opskriften på vegansk kylling (á la pulled chicken / pulled seitan) giver nok til 4 personer.

Ingredienser:

180 gram kogte kikærter

1  1/3 dl vand + 1 grøntsagsbouillonterning 

3 spsk olie 

1½ spsk løgpulver

1½ tsk salt

1½ tsk æblecidereddike 

1-2 fed hvidløg

Til marinade (kan udelades):

½ – 1 dl BBQ-sauce

Fremgangsmåde vegansk kylling af hvedegluten:

Opløs grøntsagsbouillonterningen i vandet.

Hæld alle ingredienser til vegansk ‘kylling’ – undtaget hvedegluten – i en stor foodprocessor (eller blender). Blend til det bliver helt ensartet. Blend i flere minutter, for kikærterne skal være helt blendet ud.

Find en stor røreskål (skålen til din røremaskine), og hæld massen i. Ælt så hvedegluten i, til du får en fast dej, der hænger sammen.

Så skal din røremaskine med dejkrog gøre resten af arbejdet. Og den skal gerne stå og bakse dejen rigtig godt sammen i ca. 15-20 minutter. Det er nemlig nu, at glutendelen aktiveres, og det er denne proces, der giver den spændstige kyllingekonsistens. (Se i videoen, hvordan dejen bliver mere og mere elastisk).

Dejen vil falde lidt fra hinanden, og så samle sig igen. Sådan skal det være.

Hæld vand i en stor gryde – ca. 2 cm fra bunden – og bring det i kog.

Find et stort stykke sølvpapir (beklager, men jeg har ikke fundet et mere miljøvenligt alternativ – endnu).

Pak/rul dejen stramt ind i sølvpapiret, og drej enderne på sølvpapiret godt rundt. 

Læg den den sølvpapirsindsvøbte dej i din dampindsats, og sæt den ned i gryden med kogende vand. 

(vandet skal bare små-koge – ikke bulderkoge)

Fordi det er så stor en klump ‘dej’, skal den dampe i mindst 90 minutter – gerne 100 minutter. Tilsæt mere vand i gryden undervejs, så det ikke koger/damper ud.

Efter endt dampetid tager du dampindsatsen med pakken med vegansk kylling op.

Pak den ud af sølvpapiret (pas på den er varm), og lad den køle af i et stykke tid. 

Når den er kølet lidt af, kan du super nemt hive stykker af i lige de størrelser, du synes er bedst.

Marinade eller ikke marinade

Om du vil marinere stykkerne, eller om du vil spise dem, som de er, er helt op til dig. Det smager fantastisk, uanset hvad du vælger.

Marinerer du stykkerne, kan du svitse dem af på panden i et par minutter inden servering.

Og du kan sagtens fryse dem ned. 

Denne opskrift på vegansk ‘kylling’ er den bedste jeg har lavet til dato.. Og det siger ikke så lidt, for jeg har været i gang med rigtig mange versioner. Konsistensen er endnu mere som rigtig kylling, end eksempelvis sojastrimler/-stykker, som jeg ellers også er stor fan af som køderstatning. 

vegansk pulled seitan opskrift
vegansk kylling opskrift med hvedegluten Nutty vegan

Var det en god opskrift på hjemmelavet kylling?

Følg veganske-opskrifter.dk på Facebook og Instagram, hvis du er interesseret i nye veganske opskrifter:

FAQ

Folk spørger tit om:

Jeg lancerede veganske-opskrifter.dk i sommeren 2019 ( mere om mig/det her). Og allerede dengang havde jeg erfaret, at nogle af de helt geniale ingredienser til vegansk madlavning, enten var for dyre herhjemme, eller også var de umulige at opdrive. Og som jyde, er det helt naturligt for mig, at tingene også skal være til at komme til for penge. Så det ville jeg gøre noget ved….

For at gøre en meget lang historie kort; I december 2019 lancerede vi vores eget danske veganske brand; NUTTY VEGAN. Både brand og webshop gik online den 1. december 2019, og den store interesse og opbakning har været overvældende. Vi sælger også rigtig mange andre veganske fødevarer, slik, chokolade mv. i shoppen.

Hvis du er interesseret i tilbud fra webshoppen kan du abonnere på vores Nyhedsbrev der sendes et par gange månedligt. 

Hvedegluten er hovedingrediens i denne opskrift på hjemmelavet vegansk ‘kylling’ (pulled seitan).

Du finder det i vores eget Nutty vegan-brand på vores webshop – og også andre steder online (dog noget dyrere).

Nutty Vegan hvedegluten 19 kr. (250g) og 35 kr. (500 g) 

Vi har også fået produceret gærflager til en fair pris 100 g 29 kr.  der giver en ekstra god umami-smag til vegansk ‘kylling’.

Du kan snildt fryse stykkerne af vegansk kylling (pulled chicken / pulled seitan) ned. Både med og uden marinade.

Andre opskrifter med hvedegluten:

vegansk burger opskrift - den bedste

Vegansk burger – den bedste

Vegansk burger – opskrift på de bedste veganske burgerbøffer til dato. FANTASTISK konsistens og smag. Et must hvis du ikke har prøvet seitanbøffer før – veganer eller ej.

Veganske pølser opskrift

Veganske pølser

Veganske pølser – opskrift på geniale pølser til hotdogs og grill. En krydret smag og en rigtig god, fast konsistens. Og så er de super nemme at lave.

veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller – opskrift på GENIALE bløde, luftige og saftige gulerodsboller med den ‘hemmelige’ ingrediens. Bedre end bagerens og med langt bid.

vegansk spegepølse opskrift

Vegansk spegepølse

Hjemmelavet vegansk spegepølse af glutenmel (hvedegluten) med en god konsistens og en dejligt krydret smag. Super nem at lave .

veganske opskrifter på vegansk mad
veganske opskrifter og vegetaropskrifter

Find de nyeste opskrifter på de sociale medier:

vegansk slik

Vegansk slik

Vegansk slik kan være helt almindeligt slik, som du finder i supermarkedet. Få hjælp til at finde hoved og hale i vegansk og vegetarisk slik. Her har du lister over begge dele.

Læs mere »

Er du glad for veganske opskrifter?

Så følg med på Facebook og Instagram.
Her får du masser af nemme og lækre veganske opskrifter.
Og så kan du også følge med i, hvad der lanceres af spritnye veganske produkter i supermarkederne.
vegansk mad opskrifter til kødfri dag

Det staves GRIS

IKKE SKINKE. IKKE BACON. IKKE PØLSE!

veganske opskrifter og vegetaropskrifter
Louise
Louise

Jeg er en nysgerrig madentusiast, der er pjattet med at afprøve og lave nye veganske opskrifter.
Ikke mindst at prøve nye veganske produkter og præfabrikerede fødevarer af...
Sidens indhold bliver løbende opdateret - også i forhold til jeres spørgsmål og kommentarer.

Har du kommentarer? Eller har du spørgsmål?
Så giv den gas herunder: