Veganske pølser

Veganske pølser - opskrift på geniale pølser til hotdogs og grill. En krydret smag og en rigtig god, fast konsistens. Og så er de super nemme at lave.
Veganske pølser opskrift

Veganske pølser opskrift – se video med fremgangsmåde nedenfor

Det er rigtig nemt at lave hjemmelavede og helt kødfri pølser. De smager super godt, og har en god fast konsistens – pga. egenskaberne fra det geniale hvedegluten – mere om det nedenfor. 

Brug de veganske pølser på grillen eller som veganske hotdogpølser, der er min personlige favorit. En rigtig hotdog med ALT tilbehøret, hvor det hele bare flyder ud over det hele. Skøønt. Du kan selvfølgelig også bruge dem som vegansk pålæg – eller som pølser til svensk pølseret – vegan style. 

veganske pølser opskrift med hvedegluten seitanmel
hjemmelavede veganske hotdogpølser opskrift

Veganske pølser af hvedegluten - men hvad er det?

Hvedegluten er det nye sort, når det gælder vegansk madlavning.

Det er nok den mest GENIALE ingrediens, når vi taler om veganske ingredienser, der kan bruges til køderstatning.

Det kaldes også seitanmel, glutenmel og på amerikansk; vital wheat gluten. Er du hardcore veganer, ved du sikkert godt, hvad seitan er for noget, og her er hovedingrediensen hvedegluten. Og det er crazy godt. Specielt til veganske pølser, spegepølse, steg og ikke mindst; veganske steaks. 

Almindeligt hvedemel kan ikke erstatte hvedegluten. På ingen måde. Hele grundessensen af hvedegluten er det enormt høje proteinindhold; 75 gram protein per 100 gram, og det er dét, der giver en kødagtig og fast konsistens – når det tilberedes rigtigt. Læs mere om hvedegluten/seitanmel i FAQ’en nederst på siden. (Hvor der også står, hvor du kan finde det).

En dampindsats er et musthave - har jeg erfaret

En dampindsats er helt uundværlig, når du vil i gang med at lave diverse køderstatningsretter med hvedegluten – også veganske pølser. Men fortvivl ikke, hvis den ikke er i dit køkkensortiment endnu. For ud over at de netop har fået dem i IKEA til kun 29 kr. (I wonder why…) kan du også finde dem hos flere og flere isenkræmmere. 

Når du damper eksempelvis pølser eller steaks af hvedegluten (seitanmel), giver dampen en fast konsistens, imens det tilberedes. Dampen sørger så for, at det ikke bliver for tørt og kedeligt, hvilket tit er tilfældet, hvis man forsøger at tilberede det i ovnen. Så der var måske et gaveønske til dig 😉

Veganske pølser opskrift

Veganske pølser - opskrift

Arbejdstid: 15 min. 

Dampetid: 30 min. 

Opskriften giver 6-8 veganske pølser (afhængigt af hvor tykke og lange du laver dem).

Ingredienser:

Hvedegluten (seitanmel) - findes i vores Nutty Vegan webshop

2 dl. (ca. 130 gram) hvedegluten

1 lille/mellemstort løg

½ dl. kogte kikærter el. sojabønner/hvide bønner

2 spsk sojasovs

1 spsk tomatpasta

2 spsk sennep

2 spsk smoked paprika

2 spsk olie

2 spsk gærflager/ nutritional yeast – kan undlades, men giver en ekstra god umami-smag.

Til spicy/ekstra krydrede veganske pølser: tilsæt 1 tsk cayennepeber for et godt kick…

Gærflager - findes i vores Nutty Vegan webshop

Fremgangsmåde:

Hak løget groft – evt. bare i både. Put så alt – undtaget hvedegluten – i en foodprocessor (eller blender). Blend til det bliver ensartet.

Tilsæt så hvedegluten og blend indtil det samles i en klump, der kører rundt. (Det tager kun ca. 10-20 sek.). Blendes det ikke ensartet, kan du bare ælte det sammen.

NOTE: der er forskel på hvedegluten/seitanmel… Hvis pølsedejen er meget klistret, ælter du lidt mere hvedegluten i. 

Form/rul de veganske pølser. 6-8 stk.

Dejen er dejligt spændstig pga. egenskaberne i hvedegluten/glutenmel, der jo hovedsageligt består af proteiner. Derfor er det super nemt at arbejde med.

hjemmelavede vegan pølser - grillpølser

Find en gryde frem. hæld ca. 1 liter vand i og læg dampindsatsen i. (Vandet må ikke røre/gå helt op til dampindsatsen). Læg låg på, og sæt det i kog.

Find et stykke sølvpapir til hver pølse, og rul dem stramt ind. Luk enderne ved at dreje dem rundt, til de strammer pølsen ind. 

Læg de sølvpapirs-indsvøbte pølser i dampindsatsen i gryden, læg lå på igen, og damp dem i ca. 30 min. ved lav til middel varme. Vandet skal ikke bulder-koge, det skal bare generere damp. 

hjemmelavede veganske grillpølser opskrift med hvedegluten

Tag dem ud af dampindsatsen, og lad dem hvile i ca. 15-20 minutter. De bliver mere faste, hvis de lige får lov at samle sig. 

Skal de veganske pølser bruges til hotdogs, så steg dem i et par minutter i olie på panden. Hjemmelavede veganske hotdogbrød? Se opskriften på dem her.

Veganske grillpølser:

Skal de bruges som veganske grillpølser til grill eller grillpande, så pensl dem i lidt olie inden de grilles/steges. 

veganske pølser

Var det en god opskrift på hjemmelavede veganske pølser?

Så kan du jo dele den på Facebook.
Del på facebook
Følg veganske-opskrifter.dk på Facebook og Instagram, hvis du er interesseret i nye veganske opskrifter:

FAQ

Folk spørger tit om:

Jeg begyndte at bygge veganske-opskrifter.dk op i foråret 2019 (da jeg begyndte at være kødfri – mere om mig/det her). Og som jyde, falder det mig helt naturligt, at det ikke skal koste spidsen af en jetjager at lave god mad selv. Men jeg erfarede hurtigt, at nogle af de absolut mest geniale veganske ingredienser er/var MEGET dyre i Danmark. Og det var jeg decideret utilfreds med. Så jeg besluttede mig for at undersøge mulighederne for at få nogle veganske ingredienser produceret selv.

Lang historie kort; vi kan nu lancere vores eget fødevarebrand; NUTTY VEGAN. Vi launcher både brand og webshop den 1. december, og ja, det er helt nutty. Men uden nødder 😉

Abonner evt. på vores Nyhedsbrev der udkommer første gang i december. Ud overopskrifter på veganske pølser og andre nye opskrifter på vegansk mad, kommer der sandsynligvis et godt tilbud til dig på veganske produkter i ny og næ.

Hvedegluten er helt ekstraordinært godt til at skabe en kødagtig konsistens. Både i veganske pølser, steaks, spegepølser og stege.

Det er lavet af almindeligt hvedemel, der er blevet vasket, så der reelt set kun er gluten tilbage. Gluten udgør proteindelen i mel, og er det, der giver en spændstig og elastisk dej – både til veganske pølser og køderstatning, men bestemt også til bagning. (Se evt. opskrift  på geniale gulerodsboller med hvedegluten her). Hvedegluten indeholder hele 75 gram per 100 gram. Så det er en fantastisk proteinkilde. Og det kan slet ikke sammenlignes med almindeligt hvedemel.

opskrifter med hvedegluten

Det er desværre umuligt at opdrive hvedegluten i både supermarkeder og helsekostforretninger. Men det har vi gjort noget ved…. (læs om baggrunden i sektionen ovenfor – Eventyret).

Fra 1. december kan du købe hvedegluten i vores webshop. Vi launcher vores eget danske, veganske brand (og webshop) Nutty Vegan. Og her finder du hvedegluten til 19 kr. (250g) og 35 kr. (500 g) 

opskrifter med hvedegluten

Og også gærflager – 100 g 29 kr. og alle mulige andre veganske fødevarer, slik og chokolade. Alt sammen til fair priser.

Gærflager er en fantastisk (umami) smagsgiver – og så er de små geniale flager pivsunde.

De koster normalt spidsen af en jetjager, men det har vi også gjort noget ved via Nutty Vegan.

100 g gærflager 29 kr. i vores spritnye Nutty Vegan webshop

nutty vegan gærflager opskrifter

Du kan sagtens fryse de veganske pølser ned. Men så er det bedst at lade være med at grille/stege dem først – for så kan de blive lidt tørre.

Andre opskrifter med hvedegluten:

veganske bøffer opskrift

Veganske bøffer / steaks

Veganske steaks – opskrift med det geniale hvedegluten (seitanmel). De får en super god konsistens og smag; møre, faste og saftige – helt som en steak af kød.

veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller – opskrift på GENIALE bløde, luftige og saftige gulerodsboller med den ‘hemmelige’ ingrediens. Bedre end bagerens og med langt bid.

vegansk spegepølse opskrift

Vegansk spegepølse

Hjemmelavet vegansk spegepølse af glutenmel (hvedegluten) med en god konsistens og en dejligt krydret smag. Super nem at lave .

veganske burgerboller opskrift

Veganske burgerboller

Veganske burgerboller – opskrift på super luftige burgerboller. Hurtige at lave og uden æg og mælk. Bag dem med eller uden kerner – alt efter dine præferencer.

veganske opskrifter på vegansk mad
veganske opskrifter og vegetaropskrifter

Find de nyeste opskrifter på de sociale medier:

vegansk slik

Vegansk slik

Vegansk slik kan være helt almindeligt slik, som du finder i supermarkedet. Få hjælp til at finde hoved og hale i vegansk og vegetarisk slik. Her har du lister over begge dele.

Læs mere »

Er du glad for veganske opskrifter?

Så følg med på Facebook og Instagram.
Her får du masser af nemme og lækre veganske opskrifter.
Og så kan du også følge med i, hvad der lanceres af spritnye veganske produkter i supermarkederne.
vegansk mad opskrifter til kødfri dag

Det staves GRIS

IKKE SKINKE. IKKE BACON. IKKE PØLSE!

veganske opskrifter og vegetaropskrifter
Louise
Louise

Jeg er en nysgerrig madentusiast, der er pjattet med at afprøve og lave nye veganske opskrifter.
Ikke mindst at prøve nye veganske produkter og præfabrikerede fødevarer af...
Sidens indhold bliver løbende opdateret - også i forhold til jeres spørgsmål og kommentarer.

Har du kommentarer? Eller har du spørgsmål?
Så giv den gas herunder: