En nem opskrift på vegansk citronsorbet, der er hurtig og nem at lave.
Jeg har med held lavet den med og uden ismaskine. Og uanset hvad du har af hjælpemidler, så kan du snildt lave en lækker hjemmelavet vegansk citronsorbet.
Citronsorbet uden æggehvider - altså vegansk
Nogle bruger æggehvider i citronsorbet, men det går selvfølgelig ikke her. Æg er slet ikke nødvendigt, når man laver hjemmelavet sorbet.
Æggehvider i citronsorbet hjælper på konsistensen, så det ikke bliver for hårdt. Her bruger jeg i stedet et par spsk. vodka. Og bare rolig… det kan man slet ikke smage.
Nem citronsorbet med eller uden ismaskine
Jeg har selv for nylig fået et vidunder af en køkkenmaskine, der har en ismaskine. Men det er som sagt for nylig. Så jeg har altid lavet mad uden den slags moderne hjælpemidler (I know.. jeg lyder som en på 80!!) førhen. Og dengang lavede jeg citronsorbet på den gammeldags facon.. Altså hvor man ca. hver halve time tager det op af fryseren og pisker det sammen igen med et piskeris eller en gaffel. Eller smider det i blenderen, når det er blevet for hårdt at piske.
For ja, det er metoden, når man laver citronsorbet uden ismaskine.
Let’s get to it:

Vegansk citronsorbet opskrift
Arbejdstid: 10-20 min.
Frysetid med ismaskine: 3-4 timer
Frysetid uden ismaskine: 7-9 timer
Ingredienser:
- 4 dl. vand
- 2,5 dl. citronsaft (svarende til saften fra ca. 5 mellemstore citroner)
- ½-1 tsk. fintrevet citronskræl (Fra 1 citron)
- 1 dl. lys sirup
- 2 spsk. vodka
Så skal du ellers i gang:
Fremgangsmåde vegansk citronsorbet:
- Skær citonerne i halve. Pres al saften ud af citronerne på en citruspresser. (Jeg plejer også at bruge det frugtkød, der kommer med. Men hvis du ikke er pjattet med det, kan du si det fra).
- Tag 2 af de halverede citronskaller, og riv det yderste af skrællen (kun det gule) på den fine side af et rivejern.
- Hæld alle ingredienser i en blender, og blend til det bliver ensartet.
- Hvis du har en ismaskine er det så nu, at du hælder det i den allerede gennemfrosne isskål. Og sætter ismaskinen i gang. Efter ca. 30 min. hælder du din citronsorbet i en fryseegnet beholder med låg, og sætter det i fryseren i 3-4 timer. Og så er den klar til servering.
- Laver du citronsorbet uden ismaskine, hælder du det i stedet i en fryseegnet beholder med låg (eller med film om). Og sætter det i fryseren.
- Uden ismaskine: I de første ca. 4 timer, tager du kort sorbeten ud og pisker massen sammen igen. Enten med et piskeris eller en gaffel. Når du når til det punkt, at du ikke kan piske det sammen med håndkraft mere, så lad det få en ekstra halv time og hæld det så i blenderen. Blend til det bliver en god omgang slush ice, og hæld det tilbage i bøtten igen. Og så i fryseren. Efter et par timer mere, er din citronsorbet klar til servering.


Serveringstips:
Citronsorbet er selvfølgelig altid en super lækker sommerdessert. Og lige denne opskrift giver en helt perfekt syrlig og læskende sorbetis. Du kan også bruge den som frozen margarita drinks, hvor du tilsætter 3 cl. tequila pr drink (ca. 200 ml. sorbet pr drink).
Var det en god opskrift på vegansk citronsorbet
FAQ
Folk spørger tit om:
Ja. Det gør den. Men lader du den stå oppe i ca. 20 min. (eller mere), inden du serverer den, er den helt perfekt igen.
Det har jeg ikke prøvet (endnu), men hvorfor ikke 🙂 Så får du bare ikke den meget syrlige citronsmag, der jo ellers kendetegner citronsorbet.
Andre opskrifter på vegansk sorbet
Jeg er i fuld gang med at sætte andre opskrifter på vegansk sorbet online. Så du må væbne dig med tålmodighed.
Hvis du slet ikke kan vente, kan du jo afprøve denne opskrift på vegansk mangosorbet (opskriften er på engelsk). God fornøjelse 🙂