Vegansk ost

Vegansk ost - opskrift med gærflager (ostesmag), cashews (den cremede konsistens) og agar agar, der er vegansk gelatine. Lækker og cremet vegansk smøreost.
vegansk ost opskrift med cashewnødder

Vegansk ost opskrift

På bare 10-15 minutter kan du have en cremet og lækker vegansk smøreost klar. Dog med lidt nedkølningstid efterfølgende.

Det er super nemt, og den smager skøøønt. Perfekt til morgenbordet, brunch eller et vegansk ostebord. Eller bare på et stykke knækbrød som snack.

Gærflagerne giver den veganske ostesmag. Og jeg har selvfølgelig brugt vores egne Nutty Vegan gærflager (surprise), der også kaldes nutritional yeast. For at lave hjemmelavet vegansk ost, er de et must.

Vegansk ost med ostesmag fra gærflager

For at lave hjemmelavet vegansk ost, er det essentielt at bruge gærflager. Det fandt jeg hurtigt ud af, og det er også derfor, at vi har fået det produceret til vores eget Nutty Vegan-brand. Ellers er det temmelig svært at finde noget, der kan smage af ost. Uden at det rent faktisk er ost.

Jeg har eksperimenteret med mange forskellige typer af vegansk ost. Jeg har blandt andet prøvet med at lave en fast skæreost. Men indtil videre er det altså kun denne opskrift, jeg vil dele. For den smager fantastisk. Og ja, det er en smøreost, for de faste oste har jeg svært ved at få til at få en god konsistens og smag. 

Men hvordan bliver konsistensen rigtig i hjemmelavet ost?

ost af gærflager nutty vegan nutritional yeast
vegansk ost opskrift med gærflager nutritional yeast

Agar agar fungerer som vegansk gelatine

For at få en fast konsistens i en opskrift på vegansk ost, bruger man agar agar. Det er en algetype (der både er smags- og duftneutral), der fungerer som en slags vegansk gelatine.

Netop fordi det er et must, når man skal bruge det til at lave bl.a. ost, vegansk kødpølse mv., så har vi også fået det hjem til webshoppen. Du finder agar agar her >> hvor du også kan læse meget mere om det.

Det fungerer sådan, at når agar-pulver koges op med væske, og det får lov at sætte sig, så bliver det fast. Men pas på. For hvis du (som jeg) tror, at en masse agar agar-pulver i en vegansk ost, kan frembringe en fast skæreost, så tager man fejl. Det kommer til at få en gummiagtig konsistens, hvis du bare pøser pulveret i. Og det smager rent ud sagt også som gummi så. Så so far, er det altså en smøreost, du må nøjes med her på siden. Men den smager til gengæld også helt fantastisk. 

 

vegansk ost opskrift med cashewnødder

Vegansk ost - opskrift

Arbejdstid: 10-15 min.

Køletid: mindst 2 timer

OPskriften giver ca. 700 gram vegansk ost - brug én stor skål eller 2 mindre som osteforme.

150 gram usaltede cashewnødder

80 ml vand

5 spsk citronsaft

2 spsk kokosolie

60 g tahin

30 gram gulerod

2½ tsk salt

½ tsk paprikakrydderi

1 knsp cayennepeber

1 tsk løgpulver

Olie til at smøre formen med

1 spsk agar agar pulver (med top) + 240 ml vand

(Agar agar (vegansk gelatine) findes i shoppen her)

Fremgangsmåde:

Smør en stor glasskål el. porcelænsskål (el. 2 mellemstore skåle) med olie. 

Find en blender eller foodprocessor, og tilsæt cashewnødder, gærflager, 80 ml vand, citronsaft, kokosolie, tahin, gulerod, salt, paprika, cayenne peber og løgpulver.

Blend til ostemassen er ensartet.

Varm de 240 ml vand op i en gryde, og tilsæt agar agar-pulveret. Lad det koge op i 1 minut under omrøring.

Hæld agarmassen over i blenderen/foodprocessoren og blend massen til vegansk ost i 10-15 sekunder.

Hæld ostemassen i skålen og lad det køle ned.

Dæk med film eller en tallerken ovenpå skålen, og sæt på køl et par timer eller til dagen efter.

Når osten er helt kølet ned, kan du vende den ud på et fad eller en tallerken. (Hvis den sidder godt fast, kan du bruge en dejskraber til at løsne den i siderne).

Så er der vegansk ost klar til servering.

Osten kan sagtens holde sig tildækket eller i en beholder i  køleskabet i et par uger.

ost af gærflager nutty vegan nutritional yeast
vegansk ost opskrift
veganske opskrifter på vegansk mad
veganske opskrifter og vegetaropskrifter

Find de nyeste opskrifter på de sociale medier:

vegansk slik

Vegansk slik

Vegansk slik kan være helt almindeligt slik, som du finder i supermarkedet. Få hjælp til at finde hoved og hale i vegansk og vegetarisk slik. Her har du lister over begge dele.

Læs mere »

Er du glad for veganske opskrifter?

Så følg med på Facebook og Instagram.
Her får du masser af nemme og lækre veganske opskrifter.
Og så kan du også følge med i, hvad der lanceres af spritnye veganske produkter i supermarkederne.
vegansk mad opskrifter til kødfri dag

Det staves GRIS

IKKE SKINKE. IKKE BACON. IKKE PØLSE!

veganske opskrifter og vegetaropskrifter
Louise
Louise

Jeg er en nysgerrig madentusiast, der er pjattet med at afprøve og lave nye veganske opskrifter.
Ikke mindst at prøve nye veganske produkter og præfabrikerede fødevarer af...
Sidens indhold bliver løbende opdateret - også i forhold til jeres spørgsmål og kommentarer.

Har du kommentarer? Eller har du spørgsmål?
Så giv den gas herunder: