Urtekram soya bites – vegansk fars- anmeldelse

Anmeldelse af Soya Bites fra Urtekram. Alternativ til kød og vegansk fars. Smager det godt? Hvordan er konsistensen? Er det et godt kødalternativ? Hvordan kan man bruge det?
anmeldelse og test af urtekram soya bites vegansk fars

Urtekram Soya Bites - vegansk 'fars' og godt kødalternativ?

Så kigger vi lidt på vegansk ‘fars’, og her er det Soya Bites fra Urtekram, der er i den varme stol.

Det finurlige sojagranulat i lige denne pose, er lidt større end hvad der nok ellers kan betegnes som sojagranulat. Men det er stadig den betegnelse, der matcher bedst.

Denne anmeldelse er udelukkende baseret på egen erfaring med det veganske produkt. Den er ment som en infoartikel til dig, der overvejer at købe det. Her får du lidt info om smag, konsistens, anvendelsesmuligheder og ingredienser. 

soya bites urtekram anmeldelse af vegansk fars

Er vegansk fars fra Urtekram et godt alternativ til kød?

Urtekram har gjort det godt. Så er dét på plads.

Du kan snildt bruge det som et alternativ til kød. Konsistensen er faktisk ikke langt fra almindelig fars, når det er blevet kogt og tilberedt. (Det skal ligge ‘i blød’ i kogende vand i nogle minutter, og så vokser det. Eller det skal tilsættes en sammenkogt ret, ca. 10 minutter før det er klar til servering).

Selv den kødelskende mand herhjemme siger god for det. Og det siger ikke så lidt endda.

Det veganske ‘fars’ er totalt smagsneutralt i sig selv. Du kan eventuelt ploppe en buillonterning sammen med det kogende vand, for at give det mere smag, inden du begynder på den reelle madlavning. Og så kan du ellers give den voll gas med alverdens krydderier. Helt som du vil. 

Vurdering:
5/5

Hvad kan man bruge Urtekrams Soya Bites til?

Vi bruger Soya Bites fra Urtekram i eksempelvis tortillas i stedet for oksefars. Og også i kødsauce til spaghetti og som vegansk fars til veggie frikadeller.

Den veganske ‘fars’ kan også sagtens bruges i lasagne, oven på pizza eller som fyld i pirogger. Der hvor du normalvis bruger almindelig fars, er det et super godt alternativ til kød.

nye veganske produkter og mad i dagligvarebutikker
dagligvarebutikker med vegansk fars - ingredienser i soya bites

Hvad er der i?

Næringsindhold pr 100 gram: 

  • Energi (KJ/KCal) – 1456 / 347
  • Fedt – 7,3 gram – heraf mættet fedt: 1 gram
  • Kulhydrat – 15,4 gram – heraf sukkerarter: 10 gram
  • Kostfibre – 20,7 gram
  • Protein – 44,6 gram
  • Salt – 0,02 gram

Ingredienser:

Sojabønnemel – fra økologiske sojabønner.

Proteinindholdet i 100 gram tørrede Soya Bites svarer til omkring 220 gram rå kylling.

Hvor kan man købe vegansk fars i dagligvarebutikker og supermarkeder?

Du kan eksempelvis finde Urtekrams Soya Bites i Bilka, Føtex, Kvickly og Meny. Det koster mellem 17 og 30 kroner for 175 gram sojagranulat. Det er nok til 4 personer.

Så det kan godt svare sig, at købe nogle poser, når det er på tilbud i de forskellige supermarkeder og dagligvarebutikker. 

hvilke supermarkeder sælger veganske produkter og vegansk mad
Vegansk mad online - veganske produkter og fødevarer

Kan man købe vegansk fars fra Urtekram online??

Der er faktisk mange webshops, der har Urtekrams Soya bites i sortimentet.

Både de 100% veganske webshops, webshops hos de store dagligvarebutikker, der bringer ud, og også hos helsekostwebshops. Eksempelvis Emma.dk

Der er efterhånden rigtig mange, der super gerne leverer vegansk mad og andre veganske produkter til din hoveddør. 

Klik her >> og se vores alfabetiske liste over webshops, der sælger vegansk mad online.

Er der alternativer til Urtekrams Soya Bites?

Ork ja… der er massevis af alternativer. Generelt er sojagranulat og vegansk fars blevet en efterspurgt vare, så der komme hele tiden flere og flere producenter til.

Vegansk mad og andre veganske produkter er on the rise.. og det er dæleme fedt.

Følg med her på siden (eller på Facebook eller Instagram), hvor du løbende kan se flere  anmeldelser af nye veganske produkter. Det er ikke så tosset endda 😉 

vegansk livsstil - veganske opskrifter.dk

Er du glad for veganske opskrifter?

Så følg med på Facebook og Instagram
vegansk mad opskrifter til kødfri dag

Det staves GRIS

IKKE SKINKE. IKKE BACON. IKKE PØLSE!

veganske opskrifter og vegetaropskrifter