Vegansk mayo

En nem opskrift på Vegansk mayo, som du ikke vil gå glip af. Det smager bedre end almindelig mayonnaise. Det tager kun 5 min. at lave, og får helt samme konsistens som almindelig mayo. Og så er der kun brugt billige ingredienser.
Vegansk mayo opskrift - billige ingredienser

Her har du en vegansk mayo opskrift, der både er nem , billig og med en smag du ikke kan få nok af. Ikke mindst så bliver konsistensen på lige denne type vegansk mayonnaise spot on.

Og det allerbedste; det tager ikke meget mere end 5 minutter at lave det. Kan det blive bedre?

Billige ingredienser til hjemmelavet vegansk mayo

Når du har lavet en portion, vil du stå med en hjemmelavet vegansk mayo, der ikke har kostet dig meget mere end en 5’er.

Mayonnaisen består af solsikkeolie (du kan også sagtens bruge rapsolie), kikærtevand, lidt løg, en skefuld sennep, citronsaft fra en flaske og nogle krydderier. 

Vegansk mayonnaise med stavblender

Der bliver ca. 250 ml vegansk mayonnaise ud fra denne opskrift. I en almindelig tube mayo er der normalt 400 ml. Men du kan selvfølgelig sagtens lave dobbelt portion. Hvis du gør det, er det min anbefaling, at du alligevel laver det i 2 omgange. Du skal nemlig bruge en stavblender i et højt plastikglas eller anden høj beholder (evt. den der fulgte med stavblenderen…). Og for at den veganske mayo kan udvikle sig ‘rigtigt’, når du er i gang, er det bedst, at indholdet i beholderen ikke går meget op over stavblenderhovedet.

Mayonnaise uden æg der erstattes af kikærtevand

Supermidlet til at få den helt rigtige mayonnaise-konsistens er kikærtevand, der også kaldes aquafaba. Aquafaba laves helt af sig selv, når du koger kikærter. Se hvordan du selv laver aquafaba her. Eller køb en dåse kikærter, og så kan du bruge kikærtevandet/ aquafabaen direkte fra dåsen. 

Aquafaba kan også piskes som æggehvider til bl.a. kyskager/marengs, guf til is og alt muligt andet. 

Uanset, så skal du bruge kikærtevand til lige denne veganske mayonnaise. Og du kan godt glæde dig… den smager himmelsk..

Vegansk mayo opskrift - billige ingredienser

Vegansk mayo - opskrift med kikærtevand (aquafaba)

Tilberedningstid: 5-7 min.

Ingredienser til ca. 250 ml. vegansk mayonnaise:

Så skal du ellers i gang:

Tilberedning af vegansk mayonnaise:

opskrift på vegansk mayonnasie uden soja

Tip: hvis du er uheldig og din mayo ikke bliver tyk – og ja, det har jeg skam også prøvet – så stil den på køl en halv times tid og blend igen. Det lille tip har reddet mig et par gange. Men jeg vil sige at 4 ud af 5 gange, bliver den veganske mayo helt perfekt 1. gang. 

vegansk mayonnaise opskrift med kikærtevand - aquafaba

Serveringstips

En vegansk mayo skal jo selvfølgelig på brødet. Og jeg kan hilse at sige, at lige denne opskrift er et kæmpe hit herhjemme.
Vi bruger den bl.a. som mayonnaise på rugbrød med eksempelvis veggie deller, avocadoslices, kartoffel og alt muligt andet pålæg, hvor man ellers ville bruge mayo. Men den er også fantastisk som burgermayo - både til fritterne og på burgerbollen.

FAQ

Vegansk mayo

Folk spørger tit om:

Vegansk mayo kan holde sig på køl i flere uger, hvis den opbevares i en lufttæt beholder eller et lufttæt glas.

Ja, man kan godt lave vegansk mayo uden kikærtevand (aquafaba). Følg med her på siden, så skal jeg få lagt en ny opskrift op snarest.

Jeg faldt over en opskrift på vegansk mayo på en anden dansk vegansk hjemmeside. Men jeg synes, den type olie de brugte var for dyr. Så jeg prøvede mig frem med andre planteolier. Det er tit på den måde, at man får nye opskrifter ud af gamle. 

Jeg er især glad for de engelske veganske blogs med opskrifter, som denne. Amerikanerne er gode til at prøve nye metoder og veganske ingredienser af. Og så kan man jo altid fordanske dem, hvis de bliver en tand for american 😉 

Var det en god opskrift på vegansk mayonnaise?

Så kan du jo dele den med dine venner på Facebook.
Del på facebook

Er du glad for veganske opskrifter?

Så følg med på Facebook og Instagram.
Her får du masser af nemme og lækre veganske opskrifter.
Og så kan du også følge med i, hvad der lanceres af spritnye veganske produkter i supermarkederne.
vegansk mad opskrifter til kødfri dag

Det staves GRIS

IKKE SKINKE. IKKE BACON. IKKE PØLSE!

veganske opskrifter og vegetaropskrifter
Louise
Louise

Jeg er en nysgerrig madentusiast, der er pjattet med at afprøve og lave nye veganske opskrifter.
Ikke mindst at prøve nye veganske produkter og præfabrikerede fødevarer af...
Sidens indhold bliver løbende opdateret - også i forhold til jeres spørgsmål og kommentarer.

Har du kommentarer? Eller har du spørgsmål?
Så giv den gas herunder: