Veganske pizzasnegle

Veganske pizzasnegle - opskrift på luftige og smagfulde veganske 'skinke'snegle.
veganske pizzasnegle opskrift

Veganske pizzasnegle – opskrift på luftige veganske ‘skinke’snegle

Opskriften på pizzasneglene er super nem, og ungerne elsker dem.

Som du nok kan se på billederne nedenfor, så kan INGEN se, at der ikke er skinke i pizzasneglene. Skinken er byttet ud med Nutty vegan sojastrimler, der om noget virkelig ligner skinkestrimler. Og så får det akkurat samme konsistens.

De veganske pizzasnegle er perfekte til alt fra madpakken, til børnefødselsdagen, i miniudgaver, til en vegansk brunch, og bare når man har lyst til noget lækkert.

veganske pizzasnegle opskrift uden æg - veganske skinkesnegle

Veganske pizzasnegle / veganske skinkesnegle med sojastrimler

Om du vil kalde dem veganske pizzasnegle eller veganske skinkesnegle, ja det er vidst smag og behag. Herovre i jylland hedder de begge dele.

Skinkestrimlerne er her byttet ud med mine Nutty Vegan sojastrimler, som jeg sjovt nok personligt synes, er helt geniale. Udover at de både ligner og får samme konsistens som skinkestrimler/ kyllingestrimler, så bestemmer man selv smagen. Og Ingen kan se, at det ikke er rigtige skinkestrimler. 

Bedst af alt; Nutty Vegan sojastrimler er super sunde med masser af protein, ikke ret meget fedt og få kulhydrater. Og så er de ekstremt nemme at tilberede.

Udover til veganske pizzasnegle, er sojastrimlerne helt oplagte som topping til pizza og i tortillas/madpandekager. Og hvad siger du til en vegansk skinkesalat – opskrift her >> 

Du finder selvfølgelig de økologiske Nutty Vegan sojastrimler på shoppen her >>.

veganske skinkesnegle opskrift veganske skinkestrimler

Soja og regnskoven!?

Hvis du nu tænker; jamen bliver regnskoven ikke ødelagt pga. produktionen af soja? Så kan du være helt rolig. Jeg har fundet en producent af økologisk soja i Østrig. Så der er ingen regnskove gået til i forhold til Nutty Vegan-sojaprodukterne.

Hvedegluten giver ekstra luftige og spændstige veganske pizzasnegle

Det er ikke strengt nødvendigt, at du bruge Nutty Vegan hvedegluten til de veganske pizzasnegle. Men hvis du er pjattet med super luftige og spændstige brød, så vil jeg VARMT anbefale, at du bruger det. Lidt hvedegluten i en brød-opskrift giver en ekstra hæveevne, og derfor bliver brødene super luftige. 

Samtidig er hvedegluten sprængfyldt med proteiner. Nutty Vegan hvedegluten indeholder 75 gram protein ud af 100 gram.

Men du kan også bare bruge almindeligt hvedemel i stedet.

Du finder mit Nutty Vegan hvedegluten på shoppen her >>

Tip hvis du vil have den lyserøde 'skinke'farve

Et tip hvis du vil have sojastrimlerne lidt lyserøde, som på billedet; hæld lidt rødbedesaft eller nogle stykker rå rødbede i det vand sojastrimlerne koges/sættes i blød i. 

veganske pizzasnegle opskrift

Veganske pizzasnegle - opskrift

Arbejdstid i alt: ca. 30 min. 

Hævetid: I alt: 1½-2 timer 

Bagetid: 30 min.

Opskriften giver 12-15 veganske pizzasnegle / veganske skinkesnegle

Ingredienser til fyldet:

Vand + ½ grøntsagsbouillonterning

1 stort løg – finthakket

1 rød peberfrugt – finthakket

½-1 dåse/brik/glas pizza- eller tomatsauce eller tomatpassata

2-3 tsk smoked paprikakrydderi eller sød paprika og 1 tsk oregano

1 tsk oregano

Lidt olie til stegning

Salt og peber

Ca. 100-125 gram revet vegansk ost (jeg bruger Rema1000’s Herbivora, så det svarer til en pose)

Tip: Hvis du gerne vil have, at ingen kan se, at det er veganske ‘skinke’strimler, kan du tilføje rå rødbede (skrællet) eller rødbedesaft fra syltede rødbeder til det kogende vand, når sojastrimlerne trækker).

Ingredienser - dej til veganske pizzasnegle uden æg:

20 gram gær

2½ dl vand

1 tsk sukker

2 spsk olie

75 gram Nutty Vegan hvedegluten

(Kan byttes ud med alm. hvedemel, men er med til at gøre sneglene super luftige og spændstige, og giver ekstra proteiner – hvedegluten findes her >>)

300 gram hvedemel

1½ tsk salt

Fremgangsmåde dejen:

Rør gær ud i vand, olie og sukker. Tilsæt hvedemel, hvedegluten og salt, og ælt det RIGTIG godt sammen.

(Jeg bruger selv en køkkenmaskine, og lader den ælte dejen i 5-10 minutter. Jo længere man ælter jo bedre aktiveres glutenproteinerne i hvedegluten, og det er dem, der gør brødene så luftige).

Dæk til og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 1-1½ time.

Fremgangsmåde fyld til veganske pizzasnegle:

Kog ca. ½ liter vand og hæld det over sojastrimlerne sammen med ½ grøntsagsbouillonterning. (I en gryde eller en skål der kan tåle varme). Dæk med et låg, og lad dem trække i 5-10 minutter.

(Tilføj rå rødbede eller rødbedesaft hvis de skal være lyserøde (som skinkestrimler)).

Hak løg og peberfrugt fint – imens strimlerne trækker.

Dræn sojastrimlerne for vand i en si, og pres lidt ekstra væde ud med en ske. 

Rør så krydderierne i sammen med lidt salt og peber.

Fremgangsmåde dej og fyld:

Rul dejen ud i en stor rektangulær firkant. 

Smør tomatsauce/pizzasauce/tomatpassata ud på dejen og spred fyldet ud – løg, peberfrugt og krydrede sojastrimler. (Gem evt. lidt sojastrimler til at drysse på toppen til sidst).

veganske pizzasnegle opskrift uden æg - vegansk pizzatopping

Rul så dejen med fyldet stramt sammen til en rulle. Rul fra den lange side. Pas på du ikke laver huller i dejen.

Skær 12 til 15 veganske pizzasnegle ud af rullen – i lige store stykker.

Nip enden af hver snegl sammen med dejen på resten af sneglen, så de ikke åbner sig under bagning.

Læg sneglene på en eller 2 bageplader beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i ca. ½ time. 

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Drys de sidste sojastrimler og revet ost på toppen af sneglene, og bag dem i ca. 30 minutter – til de er let gyldne på toppen. 

Så er der super lækre veganske pizzasnegle / veganske skinkesnegle lige til at guffe.

De kan sagtens fryses ned, så du har til madpakken, eller hvis du skal bruge dem til fødselsdag, brunch mv.

veganske skinkesnegle opskrift veganske pizzasnegle

Var det en god opskrift på veganske 'skinke'snegle?

Du kan også følge veganske-opskrifter.dk på Facebook eller Instagram, hvis du gerne vil have flere og nye veganske opskrifter.

Er du glad for veganske opskrifter?

Så følg med på Facebook og Instagram
vegansk mad opskrifter til kødfri dag

Det staves GRIS

IKKE SKINKE. IKKE BACON. IKKE PØLSE!

veganske opskrifter og vegetaropskrifter