En veganer og kosttilskud

En veganer har tit behov for kosttilskud. Der er nogle vigtige mineraler og vitaminer, der ikke rigtigt findes i vegetabilske fødevarer. De findes i kød, fisk, æg og almindelige mejeriprodukter, og som veganer er det jo ikke på menuen. 

Herunder finder du en liste med kosttilskud til veganere. Om du behøver alle sammen, er selvfølgelig afhængigt af, hvordan du sammensætter din kost. Men vi fokuserer mest på B12.

Hvorfor er B12-vitamin som kosttilskud så vanvittigt vigtigt for en veganer? Findes der ikke veganske kilder til B12?

Læs med herunder

veganer kosttilskud - vegansk livsstil
kosttilskud og veganere - hvor findes b12 vitamin - i hvilken mad

B12 - det nok vigtigste kosttilskud til veganere

Er du veganer har du sikkert allerede fået hylet ørerne fulde med info om B12-vitamin. Men er du ny veganer, er info om B12 vitamin som kosttilskud temmelig vigtigt.

B12-vitamin findes næsten kun i mejeriprodukter, kød (magert), æg og fisk. Så den er lidt værre for en veganer. 

Hvorfor er B12-vitamin vigtigt?

B12-vitamin er vigtigt som kosttilskud til en veganer, fordi det er en af grundstenene i kroppens evne til at danne nye røde blodlegemer. De røde blodlegemer sørger bl.a. for, at dit nervesystem fungerer optimalt. Og det er trods alt temmelig vigtigt.

Din krop har også brug for B12-vitamin til at omsætte det fedt og de aminosyrer, der findes i proteiner. Ellers optages proteinerne ikke rigtigt. Og så kan du spise nok så mange sojabønner. For de virker ikke efter hensigten, hvis du mangler B12-vitamin.

B12 som kosttilskud til veganere er også vigtigt for dit DNA – altså dit arvemateriale. Mangler du B12-vitamin i lang tid, kan det også gå ud over nervernes funktion. Og det kan på sigt medføre blodmangel. (kilde: Netdoktor.dk)

Men.. findes der ikke veganske kilder til B12? 

kosttilskud og veganere - b12 vitamin

Veganske kilder til B12

Idet der jo ikke rigtigt findes nogle veganske kilder til B12 vitaminer, må man se sig om andre steder.

Ud over at du kan tage et reelt kosttilskud med B12, så har mange veganske producenter været så søde at tilføje B12 i deres fødevarer. Og det gør de i stor stil.

Alt fra sojamælk til vegansk ost er tit og ofte tilsat et B12-supplement. Eksempelvis osten på billedet.

Hvor meget B12 vitamin skal man have dagligt?

Det anbefales at man dagligt skal indtage 2 mikrogram B12-vitamin. Det er ekstremt lidt, så du kan faktisk godt ‘nøjes’ med at supplere din veganske kost med berigede produkter. Tjek på varedeklarationen, når der står at B12 er tilsat. Så står der også hvor meget det drejer sig om.

D-vitamin - et andet vigtigt kosttilskud til veganere

D-vitamin er et andet vigtigt kosttilskud til veganere. Vitaminet er vigtigt i forhold til muskelfunktion, hukommelse og immunforsvar.

Som med B12 er der stort set ikke D-vitamin i vegetabilske fødevarer. Det findes til gengæld i fisk, kød og almindelige mejeriprodukter.

Hvis du mangler D-vitamin, kan du også nedsætte kroppens evne til at optage andre vitaminer og mineraler som calcium.

Det er kun strengt nødvendigt for veganere at spise D-vitamin som kosttilskud om vinteren. For i sommerhalvåret får du D-vitamin gennem solens stråler. Også selvom du (selvfølgelig) bruger solcreme. 

I vinterhalvåret bør man supplere med et dagligt kosttilskud, der indeholder ca. 10 mikrogram/IU. (Kilde: Netdoktor.dk)

A-vitamin - hvis du ikke får fed mad

Som veganer kan det også være en rigtig god ide, at tage et kosttilskud med A-vitamin. Men kun hvis du ikke spiser varieret , og hvis du forsøger at undgå fedt. 

A-vitamin er vigtigt for øjne, sædceller og immunforsvar.

A-vitamin (og faktisk også andre vitaminer) opløses nemlig kun i kroppen, hvis du spiser det sammen med fedt.

Så selvom du fylder dig med frugt og grøntsager, der er sprængfyldt med a-vitamin, kan din krop kun bruge det, hvis du spæder lidt op med olie eller plantemagarine. 

Vegetabilske fødevarer der indeholder a-vitamin er tit mørkegrønne og orange. Eksempelvis broccoli, grønkål, abrikoser og gulerødder.

a-vitamin kosttilskud til veganere - hvis man ikke får nok fedt
multivitamin det sikre valg som kosttilskud til veganere

Er kosttilskud nødvendige?

Hvis du sørger for at sammensætte din kost rigtigt, så er det ikke nødvendigt med kosttilskud som veganer.

Men vil du være på den sikre side, er det helt sikkert en god idé. Især i forhold til B12. Med mindre du er opmærksom på at finde præfabrikerede veganske fødevarer, hvor B12 er tilsat.

Er du hooked på en vegansk livsstil?

Så følg med på Facebook og Instagram. Her får du masser af nemme og lækre veganske opskrifter. Og samtidig kan du også følge med i, hvad der lanceres af spritnye veganske produkter i supermarkederne.

Var artiklen interessant?

Så del den med dine venner på Facebook.