En nem opskrift på veganske chokolade halloween muffins.
Bag en plade med luftige, bløde og smagfulde veganske chokolade halloween muffins. Børnene elsker dem – og så er de faktisk overvejende sunde. Og din kreativitet kommer også på en prøve, når edderkopperne skal laves. Men bare rolig, det er slet ikke så svært . Og så syntes ungerne, at de er super sjove at være med til at bage – ellere retter; pynte.
Og nå ja, hvis edderkopperne ikke bliver synderligt pæne, så kan du altid give ungerne skylden 😉
Veganske chokolademuffins med banan - med/uden mandler
I denne opskrift på veganske chokolade halloween muffins, er æg erstattet af banan og hørfrøæg (høfrø du selv maler til mel og tilsætter vand). Og ja, man kan godt ane banansmagen, men det plejer ikke at være et issue, da de fleste godt kan lide (og tåle) banan.
Da det jo er en opskrift på veganske chokolade halloween muffins, skal der selvfølgelig chokolade i. Om du finthakker chokoladen eller putter større stykker i, er helt op til dig. Personligt er vi ret pjattede med større stykker, da det giver en super lækker konsistens, og intens chokoladesmag i din muffin.
Jeg er også selv pjattet med nødder og mandler, så du kan snildt tilføje 75 gram hakkede mandler eller nødder. Så er det bare knap så børnevenlige veganske halloween muffins.

Veganske chokolade halloween muffins - opskrift
Arbejdstid: 30 min.
Bagetid: 15 min.
Opskriften giver ca. 12 veganske chokolade halloween muffins.
- 2½ dl hvedemel (gerne med et proteinindhold på 12 gram pr 100 gram)
- 1½ dl. havregryn
- 2 små bananer el. 1½ stor
- 1½ dl plantedrik (typen spiller ingen rolle)
- Hørfrøæg: ½ dl hørfrømel (mal hørfrøene i en kaffekværn eller minihakker så har du hørfrømel) + 1 dl. vand
- 3/4 dl flydende vegansk plantemargarine (bl.a. er flydende Becel og AMA vegansk) - eller blød bloksmør fra Naturli
- 75 gram hakket vegansk chokolade og/eller 75 gram hakkede mandler/nødder
- 3 spsk kakao
- 2 spsk vanillesukker - til sukkerfri version kan du bruge et par dråber vanilleessens
- 4 tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- 1 tsk salt
- 100 gram sukker
- 2-3 tsk. gul & 1-2 tsk rød kagefarve/frugtfarve (kan tilpasses efter hvor orange man vil have glasuren)
- Ca. 100 gr. flormelis - sandsynligvis lidt mere
- Ca. 2 spsk. vand (eller indtil konsistensen på glasuren er som ønsket)
Edderkopperne laves med vegansk chokoladesmørepålæg (vegansk nutella). Her er Veganz’ ‘nutella’ den bedste veganske variant, for den er mere fast end f.eks. Super Fudgios. Put ‘nutellaen’ i en sprøjtepose med en ske og lad kreativiteten få frit løb 🙂
Tip: For at gøre edderkopperne mere ‘levende’, kan du bruge små sukkerkugler som øjne (sæt dem på med en pincet).
Fremgangsmåde:
- Start med at lave hørfrøæg: mal ½ dl. hørfrø i en kaffekværn eller minihakker, så det bliver hørfømel. Hæld én dl. vand + hørfrømel i en gryde og kog det op i et par minutter under omrøring. Rør til det er blevet tykt.
- Imens dine høfræg køler ned, hakkes chokolade og/ eller mandler.
- Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn og smør muffinsbagepladen med vegansk smør eller flydende, vegansk plantemargarine. Bruger du papirforme, skal du selvfølgelig ikke smøre dem.
- Hæld alt - undtagen hakket chokolade/mandler - i en blender eller foodprocessor. Blend til du får en ensartet muffinsdej.
- Rør hakket chokolade /mandler i til sidst.
- Hæld dejen i muffinforme eller den smurte muffin-bageplade.

- Bag dine veganske chokolade Halloween-muffins ved 200 grader alm. ovn i ca. 15 min.
- Rør blandingen af gul og rød kagefarve/'frugt'-farve sammen med flormelis.
- Tilsæt vand i meget små mængder, til du får den ønskede konsistens på glasuren.
- Når de færdigbagte halloweenmuffins er kølet af (20-30 min.), smøres glasuren på.
- Lad glasuren sidde lidt og størkne.
- Når glasuren har fået en fast overflade, skal edderkopperne formes oven på hver muffin. Brug en sprøjtepose med vegansk 'nutella'. Slut evt. af med 1 sukkerkugle på hvert øje, for at give dine "edderkopper" mere levende øjne.


Serveringstip:
FAQ
Folk spørger tit om:
De kan sagtens fryses ned. Så er det bare bedst at fryse dem naturel – altså uden glasur.
Ja… se det er også et projekt i sig selv at finde ud af. For det meste er det tilsætningsstofferne, altså e-numrene, der kan være synderne. Se evt. den liste jeg har lavet over veganske og ikke-veganske e-numre her.
Jeg ved bl.a. at Tørsleffs røde ‘frugt’farve er farvet med lus…
Andre veganske halloweenkager:

Veganske Halloweenmuffins med frosting
Veganske halloweenmuffins med chokoladestykker, orange frosting på toppen og og sjove øjne som pynt. Ungerne elsker dem.

Halloweensnegle
Sjove veganske Halloweensnegle. En super nem opskrift på grønne halloweenkager med orange glasur i bedste død-emoji-stil. Eller lav dem som grønne slangekager…

Vegansk Halloweenkage – Lagkage
Vegansk Halloweenkage med spindelvæv – en total lækkerbisken af en Halloweenlagkage med fluffy brune bunde og ‘blodigt’ bærfyld.