Vegansk kebab på vegansk pizza

Vegansk kebab opskrift - 'kebab' til vegansk pizza eller vegansk durum. Det er SUPER nemt at lave, det smager fantastisk og så er det sundt. Perfekt til dage hvor man har lyst til junk food - men ikke vil synde...
vegansk kebab på vegansk pizza opskrift

Vegansk kebab til vegansk pizza – opskrift

Det er ekstremt nemt at lave vegansk kebab – nok mest fordi producenterne har gjort det nemt for os.

Bl.a. har Veganz lavet det, de kalder pulled soja, som jeg personligt mere vil sammenligne med kebab. Herhjemme tror drengene stadig, at de får almindeligt kebabkød, når de får durum-kebab, og det siger ligesom alt med både smag og konsistens… 

vegansk kebab opskrift

Vegansk kebab til vegansk pizza, vegansk durum el. sandwiches

Om du vil bruge opskriften på dej til vegansk pizza herunder, eller bare er ude efter opskriften på vegansk kebab, ja, det er jo helt op til dig. 

Vi bruger det til alt muligt; vegansk durum, pizza og tortillas. Og det er jo oplagt til en vegansk burger. 

Vegansk pizzatopping der er fuld af sunde sager - 3 ideer

  1. Med vegansk kebab fra eksempelvis Veganz som vegansk pizzatopping, er der kun sunde sager i. Og den er også økologisk.

Veganz pulled soja/kebab indeholder hele 43 gram protein og kun 5,4 gram fedt (0,9 gram mættet fedt) pr 100 gram. 

2. Ellers kan jeg også anbefale deres Soja Schnetzel, som jeg selv kalder sojastrimler á la kylling. Se hvordan det tilberedes i videoen på siden med opskrift på vegansk ‘kylling’ i karry.

3. Det er også rigtig lækkert med  vegansk ‘kød’sovs som pizzatopping – se opskrift og fremgangsmåde på vegansk ‘kød’sovs (med video) her. Her bruger vi også altid soja – men så er det i stedet sojagranulat. Drengene ELSKER kødsovs af sojagranulat, så den er også altid home safe til vegansk pizza.

Både sojagranulat, pulled soja og sojastykker/strimler, er vi så glade for, at vi var nødt til at få det hjem til Nutty Vegan webshoppen – sojagranulatvegansk kebabvegansk ‘kylling’

Og alle 3 tilberedes stort set på samme måde. Easy peasy.

Du kan også købe soja’kød’ og granulat i mange af de større supermarkeder.

vegansk kebab på vegansk pizza opskrift

Vegansk kebab opskrift til 2 pizzaer/durums

Arbejdstid i alt: 30 min. 

Pizzadej hævetid: 2 ½ time

Bagetid på pizzasten i ovn: 2×5 min.

Tilberedningstid vegansk kebab: 15 min.

Der bliver vegansk kebab nok til 2 store pizzaer eller 2 store durum.

Vegansk pizza – ingredienser til dejen:

  • 2 ½ dl. vand
  • 20 gram gær
  • 500 gram pizzamel (eller Tipo 00 mel) - plus det løse
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk. citronsaft
  • ½ tsk. salt

Vegansk kebab

  • 100 gram pulled soja / soja kebab fra Veganz (findes her)
  • Vand
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • Krydderier efter smag ( vi bruger kebabkrydderi (et færdigt mix)) - ellers vil jeg foreslå: 1 spsk smoked paprika, 1 tsk spidskommen og evt. ½ tsk oregano
  • Olie til svitsning på panden
  • Evt. 1-2 tsk madkulør - hvis ungerne skal overbevises om, at det er 'almindeligt' kebabkød

Vegansk pizzatopping - ideer til ekstra fyld:

  • Ca. 200 ml. tomatpassata/tomatsauce
  • 150 gram vegansk revet ost (den jeg brugte på billederne er Violifes revet ost med Mozzarellasmag - min favorit).
  • 1 løg i skiver
  • Evt. et par finthakkede hvidløg
  • Mht. grøntsagstoppingen, så brugte vi champignon i skiver, peberfrugt og løgringe på pizzaen på billederne.

Fremgangsmåde vegansk pizza - dejen:

  • Rør gær ud i vandet.
  • Rør sukker og citronsaft i.
  • Tilsæt mel og salt og ælt det godt sammen. Jeg bruger som regel min køkkenmaskine, og lader den banke det godt sammen i ca. 10 minutter. Men håndkraft i kortere tid er også helt fint.
  • Lad dejen stå tildækket i ved stuetemperatur, og lad den hæve i mindst 2 timer og gerne 3 timer.
  • Del dejen i 2 lige store kugler og ælt det sammen igen. Lad de 2 dejkugler hæve i yderligere en halv time.
  • Drys lidt mel på køkkenbordet og rul dejen ud med en kagerulle til 2 pizzabunde. Ca. 3 mm tykke.
  • Lav vegansk kebab og snit grøntsager til toppingen imens.
vegansk pizzadej opskrift
  • Pizzaen bages i 4-5 min. i en forvarmet ovn på 275 grader - til den puffer godt op (den falder ned igen, når den kommer ud). Tag den så ud af ovnen, og læg pizzafyldet på - bag i ca. 4-5 minutter mere. Og så er der vegansk pizza.

Vegansk kebab - fremgangsmåde:

Uanset om du skal bruge vegansk kebab til pizza eller durum eller burger – er dette den rette fremgangsmåde:

  • Tilsæt en grøntsagsbouillon i en gryde med ca. 1 liter kogende vand.
  • Kog pulled soja /sojakebab i vandet i ca. 8-10 minutter.
  • Dræn vandet fra i en si.
  • Vil du have den brune 'kebab'-farve, så bland 1-2 tsk madkulør med det kogte soja.
  • Svits det kogte pulled soja af på panden i olie og krydderier i et par minutter.
  • Og så er der vegansk kebab - nemmere bliver det vidst ikke.

Var det en god opskrift på vegansk kebab?

Så er der måske nogle af dine venner på Facebook, der også vil synes om den.
Del på facebook
Du kan også følge veganske-opskrifter.dk på Facebook eller Instagram, hvis du gerne vil have flere og nye veganske opskrifter.
veganske opskrifter på vegansk mad
veganske opskrifter og vegetaropskrifter

Find de nyeste opskrifter på de sociale medier:

vegansk slik

Vegansk slik

Vegansk slik kan være helt almindeligt slik, som du finder i supermarkedet. Få hjælp til at finde hoved og hale i vegansk og vegetarisk slik. Her har du lister over begge dele.

Læs mere »

Er du glad for veganske opskrifter?

Så følg med på Facebook og Instagram.
Her får du masser af nemme og lækre veganske opskrifter.
Og så kan du også følge med i, hvad der lanceres af spritnye veganske produkter i supermarkederne.
vegansk mad opskrifter til kødfri dag

Det staves GRIS

IKKE SKINKE. IKKE BACON. IKKE PØLSE!

veganske opskrifter og vegetaropskrifter
Louise
Louise

Jeg er en nysgerrig madentusiast, der er pjattet med at afprøve og lave nye veganske opskrifter.
Ikke mindst at prøve nye veganske produkter og præfabrikerede fødevarer af...
Sidens indhold bliver løbende opdateret - også i forhold til jeres spørgsmål og kommentarer.

Har du kommentarer? Eller har du spørgsmål?
Så giv den gas herunder: