En nem opskrift på vegansk tzatziki
Det er super nemt at lave en lækker, cremet vegansk tzatziki med masser af smag.
Den smager super godt, også selvom der ikke er skyggen af creme fraiche i opskriften. Den smager lige som den skal – lækker krydret og med masser af hvidløg. Eneste ulempe er, at du nok skal sørge for, at din bedre halvdel også spiser den 😉
Vegansk yoghurt erstatter creme fraiche
I denne opskrift skal du bruge vegansk yoghurt i stedet for creme fraiche. Du skal dog lige huske, at der er stor forskel på veganske yoghurter.
Jeg er blevet rigtig glad for Milbona’s sojayoghurt, og ellers er der Yosa’s (Fazer) havreyoghurt (læs min anmeldelse her) eller Alpros soyayoghurt – enten den usødede version eller Alpro Naturel. Nogle veganske yoghurter er sødet eller med vaniljesmag…..og det forener sig ikke altid med tzatziki 😉

Vegansk tzatziki - opskrift
Tilberedningstid: 20 min.
Opskriften på hjemmelavet vegansk tzatziki giver ca. 3½ dl. (350 ml)
- 1 agurk
- 3 dl vegansk yoghurt naturel ( jeg anbefaler Milbonas soya yoghurt (Lidl), Yosas havreyoghurt eller Alpros usødede soyayoghurt)
- 1 spsk. citronsaft
- 2-3 fed hvidløg (alt efter morgendagens planer 😉 )
- ½ tsk. salt
- ½ tsk. peber
Fremgangsmåde:
- Riv agurken fint på et rivejern, og bred det ud over et viskestykke.
- Fordel revet agurk på et rent viskestykke og drys det med lidt salt (det er med til at dræne vandet fra agurken).
- Pres hvidløgsfed ned i en skål med en hvidløgspresser.
- Tilsæt vegansk yoghurt, citronsaft, salt og peber.
- Inden du tilsætter revet agurk, er det vigtigt at du dræner saften fra. Fold viskestykket sammen, og dræn al væden ud af agurkestykkerne. Som når du vrider en karklud.
- Tilsæt så de drænede agurkestykker til den veganske yoghurtblanding.
- Bland det godt sammen og smag til med salt og peber. Så er din veganske tzatziki klar til servering.


FAQ
Folk spørger tit om:
Du kan fint lave hjemmelavet vegansk tzatziki i forvejen. Det er faktisk en rigtig god idé, for jo mere den står i køleskabet og trækker, jo mere smag får den.
Du kan eksempelvis købe Alpro’s veganske yoghurt til tzatziki i Bilka, Kvickly, Rema1000 og Superbrugsen. Både den usødede og naturel-versionen er super gode til vegansk tzatziki. Yosas havreyoghurt (læs anmeldelsen her) er lidt svær at finde. Men lad os satse på, at den snart dukker op som fast bestanddel i et af supermarkederne.
Vegansk grillmad:

Veganske bøffer / steaks
Veganske steaks – opskrift med det geniale hvedegluten (seitanmel). De får en super god konsistens og smag; møre, faste og saftige – helt som en steak af kød.

Vegansk burger – den bedste
Vegansk burger – opskrift på de bedste veganske burgerbøffer til dato. FANTASTISK konsistens og smag. Et must hvis du ikke har prøvet seitanbøffer før – veganer eller ej.

Veganske pølser
Veganske pølser – opskrift på geniale pølser til hotdogs og grill. En krydret smag og en rigtig god, fast konsistens. Og så er de super nemme at lave.