Veganske fødselsdagsboller opskrift
Her har du en opskrift på de bedste bløde, luftige og selvfølgelig veganske boller uden æg og mælk.
De kan naturligvis også bruges til morgenmad, madpakke osv. Men når det skal være veganske fødselsdagsboller er de genialt gode bare med smør (eller vegansk ‘nutella’ eller marmelade). Mums…
Veganske fødselsdagsboller uden æg, mælk og smør?
Nu var det yderst sjældent, at jeg førhen brugte æg og mælk, når jeg bagte boller. Så derfor har denne opskrift på veganske fødselsdagsboller ikke krævet noget særligt vegansk tiltag, for at smage dejligt.
De veganske boller får en dejlig blød og super luftig krumme. Præcis som du forventer, når du sætter tænderne i en fødselsdagsbolle. Og så kan de stå med (og overgå) bagerens, hvis du bytter lidt almindeligt hvedemel ud med hvedegluten (mere nedenfor).
Det er slet ikke noget issue, at få de veganske fødselsdagsboller til at få den velkendte smøragtige smag. Vegansk smør giver nemlig en blød, afrundet smag og konsistens. Akkurat som almindeligt smør.
Luftige og super bløde veganske boller - hvedegluten er hemmeligheden
Efter jeg har opdaget den fuldstændig fantastiske ingrediens; hvedegluten, har jeg prøvet alverdens ting af med det.
Når man bruger hvedegluten i brød og boller, bliver de afsindigt luftige, bløde og spændstige. Så har du ikke prøvet det endnu, vil jeg anbefale det på det kraftigste.
Veganske fødselsdagsboller- opskrift uden æg og mælk
Tilberedningstid: 10 min.
Hævetid: 1 time + ½ time
Bagetid: ca. 15 minutter
Ingredienser til 18-20 veganske fødselsdagsboller
50 gram gær (1 pakke)
½ liter vand
50 gram sukker (sukkerfri boller: erstat sukker med 70 gram Sågger/erythritol – findes i shoppen)
100 gram blød vegansk smør (stuetempereret) eller flydende AMA el. Becel (vælg en af de veganske)
1 tsk salt
830 gram hvedemel + det løse
150 gram hvedegluten
(kan erstattes af almindeligt hvedemel, men hvedegluten gør de veganske fødselsdagsboller endnu mere bløde, saftige og fantastisk luftige – findes i Nutty Vegan -shoppen)
Fremgangsmåde:
- Opløs gæren i vandet i en stor skål. Rør rundt til gæren er helt opløst.
- Tilsæt stuetempereret vegansk smør el. flydende plantemargarine og sukker, og rør godt rundt. (Jeg plejer at bruge et piskeris).
- Bland hvedemel, hvedegluten og salt i en skål for sig, og tilsæt det til de 'våde' ingredienser. Så skal der æltes.
- Ælt dejen i nogle minutter. Jo længere du ælter, jo bedre bliver de veganske fødselsdagsboller.
- Dæk skålen til med et fugtigt klæde eller et låg, og lad det hæve i ca. en time.
- Beklæd 2 bageplader med bagepapir.
- Form 18-20 boller, læg dem på bagepladen, og lad dem efterhæve tildækket ½ time.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Sæt pladerne i ovnen og lad bollerne få ca. 15 min. Det er en god ide, at du lige holder øje med dem til slut. Ovne er ikke helt ens, så måske dine boller skal have kortere eller længere tid. De er færdige, når de er en anelse gyldne på toppen.
- Lad dem køle af i 10-15 minutter og server de veganske fødselsdagsboller med smør, marmelade,vegansk 'nutella' - eller hvad du lige har lyst til.
Opskrifter på andre veganske boller:
FAQ
Bløde boller uden mælk og æg
Folk spørger tit om:
De veganske fødselsdagsboller kan sagtens holde sig et par dage i en lufttæt pose eller kasse ved stuetemperatur. Men jeg vil klart anbefale, at du fryser dem ned, hvis der er nogen til overs. Så kan du tage dem op, en times tid før du skal bruge dem næste gang. Så er de næsten så gode, som når de er nybagte.
Ja da. De veganske fødselsdagsboller kan snildt fryses ned. I en lufttæt/lukket frysepose eller beholder, kan de holde sig i fryseren i nogle måneder.
Var det en god opskrift på veganske fødselsdagsboller?
Fødselsdagsboller er bestemt ikke kun for børn
Om vi kalder dem veganske fødselsdagsboller, bamseboller, bløde boller eller noget helt fjerde, er jo fuldstændigt ligemeget. Det handler om, at du gerne vil bage nogle gode veganske boller, der smager godt. Drengene her i huset er pjattede med dem. Og det er uanset, om de bliver serveret til en fødselsdag eller på en helt almindelig onsdag.