Her har du en nem, billig og super god opskrift på veganske madpandekager.
Det er faktisk ikke svært at lave pandekager uden æg og hvedemel. Det tager bare lidt længere tid i stegeprocessen. Så du skal forvente dobbelt tid til stegningen af hver pandekage, end når du laver pandekager af hvedemel. Men… så får du til gengæld også nogle skønne, sunde veganske madpandekager, du kan bruge til aftensmaden eller frokosten.
Madpandekager uden æg - men med hørfrølage
Der skal jo typisk æg i pandekager, men det kan jo ikke lade sig gøre, når det drejer sig om veganske pandekager. Så jeg måtte i gang med afprøvning af forskellige metoder til æggeerstatning. Og til denne opskrift på veganske madpandekager, valgte jeg løsningen med hørfrømel.
Du skal bare kværne almindelige hørfrø i en kaffekværn eller foodprocessor (el. minihakker).
Der findes også andre typer af vegansk æggeerstatning. Men i lige opskriften på veganske madpandekager, er det hørfrømel, der vinder for mig.
Veganske madpandekager med kun 6 ingredienser
Der skal kun 6 ingredienser i lige denne opskrift på veganske madpandekager:
- Hørfrø
- Vand
- Grahamsmel
- Planteolie (solsikke el. raps el. hvad du nu har)
- Salt
- Krydderi (BBQ, karry, smoked paprika eller det du bedst kan lide)
Jeg lægger vægt på at alle mine veganske opskrifter her på siden laves med mere ‘almindelige’ ingredienser. For hjemmelavet vegansk mad behøver slet ikke være dyrt eller besværligt at lave. Slet ikke.
Hvis du er i tvivl om, hvilket fyld du skal bruge i pandekagerne, kan jeg stærkt anbefale sojagranulat (se opskrift) eller sojastrimler – á la kylling (se opskrift). Begge dele er super nemt, sundt og proteinrigt til en kødfri dag – og så smager det af ‘the real deal’…

Veganske madpandekager opskrift
Tilberedningstid: 5 min.
Stegetid: ca. 40 min.
I alt: 45 minutter
Ingredienser til ca. 5-6 veganske madpandekager uden æg (diameter på pande er 28 cm)
- Ca. 3/4 dl. hørfrø
- 150 gr. grahamsmel
- 5-6 dl vand
- 3 spsk. olie
- 3-4 tsk krydderi (jeg bruger ofte karry, spidskommen eller smoked paprika, men det er op til dig)
- 1 tsk. salt
Så skal du ellers i gang:
Tilberedning af veganske madpandekager:
- Mal hørfrøene til mel i en kaffekværn eller foodprocessor/minihakker.
Tip: du kan også bruge hele hørfrø, men så lad dem stå i blød i ½-3/4 dl vand i en halv times tid, inden du laver dejen til de veganske madpandekager.

- Find en skål med en hældetud og hæld hørfrømel, olie, krydderi og salt i. Pisk det godt sammen med et piskeris.
- Hæld så ½ liter vand i og pisk igen til det er ensartet.
- Tilsæt grahamsmel og pisk, pisk, pisk.
- Tænd komfuret lidt over middel og find en god teflonbelagt stegepande frem. Har du ikke en stegepande med teflon, vil jeg anbefale, at du hælder en tsk. olie på panden for hver madpandekage.
- Steg pandekagerne i ca. 3-5 minutter på hver side. Den første tager altid længere tid.. Bare så du ikke bliver utålmodig, og vender den for tidligt.

- Steg de veganske madpandekager ca. 3-5 min. på hver side - afhængigt af hvor tykke du laver dem.
- Og så mangler du bare fyldet - som du jo helt selv bestemmer. Se ideer nedenfor.
Opskrifter med vegansk fars
FAQ
Veganske madpandekager
Folk spørger tit om:
De kan sagtens holde et par dage i køleskabet.
Ja da. Du kan snildt fryse dem ned. De kan sagtens holde sig i fryseren i nogle måneder, hvis du lægger dem i en frysepose, der er lukket. No problem.
Umiddelbart har jeg kun prøvet opskriften med hvedemel og grahamsmel, hvor jeg selv foretrækker sidstnævnte. Men prøv… jeg ville dog ikke bruge en mel der er endnu mere grov – for så vil de veganske madpandekager gå for nemt i stykker.
Vi bruger som sagt ofte disse veganske madpandekager som tortillasbrød. Men jeg er egentlig ikke sikker på, at man kan kalde dem tortillasbrød, for de er som regel mere sprøde. Disse madpandekager er bløde i konsistensen – mere som en regulær pandekage. Men krydderierne – og idet der selvfølgelig ikke er tilsat sukker – gør dem til ideelle madpandekager eller wraps – om du vil.
Jeg finder tit inspiration til nye veganske opskrifter på engelsksprogede veganske madblogs. Mest fordi jeg synes, de afprøver nogle sjove ting. Se eksempelvis denne opskrift på veganske fladbrød med sweet potatoes. Det er næste udfordring herhjemme 🙂