En nem opskrift på vegansk dressing.
Det er nemt for enhver at lave hjemmelavet vegansk dressing. Du skal faktisk bare skifte creme fraiche ud med vegansk naturel yoghurt.
Det er en rigtig lækker og cremet dressing med en smag af sommer og BBQ. Vil du have en lidt tyndere konsistens, kan du røre ½ dl. vand i.
Denne opskrift er medium krydret. Men du kan snildt gøre den ekstra spicy, hvis du tilsætter ½ tsk cayennepeber eller chiliflager.
Hjemmelavet vegansk dressing med forårsløg eller almindelige løg
Opskriften på hjemmelavet vegansk dressing bliver super god – uanset om du bruger friske forårsløg, (der jo er lidt sæsonbestemt) eller helt almindelige løg.
Vegansk yoghurt i stedet for creme fraiche
Du skal bruge vegansk yoghurt i stedet for creme fraiche. Ellers er det jo ikke en vegansk dressing 😉
Du skal dog være lidt opmærksom i forhold til valg af vegansk yoghurt.
Jeg anbefaler Yosa’s (Fazer) havreyoghurt, Milbonas Soyajoghurt (Lidl) eller Alpros soyayoghurt – enten den usødede version eller Alpro Naturel.
Vegansk dressing - opskrift
Tilberedningstid: 10 min.
Opskriften på hjemmelavet vegansk dressing giver ca. 3½ dl. dressing (350 ml)
- 1 lille løg - finthakket (eller blendet) eller 2 forårsløg også finthakket (gem evt. lidt til at drysse over, når det serveres)
- 3 dl vegansk yoghurt naturel ( jeg anbefaler Milbonas sojayoghurt (Lidl), Yosas havreyoghurt eller Alpros usødede soyayoghurt)
- 2 tsk BBQ-krydderi eller andet blandingskrydderi
- 1 knsp peber
- ½-1 tsk salt (smag til når dressingen er rørt sammen)
Fremgangsmåde:
- Find en skål og hæld alle ingredienser i - vegansk yoghurt, finthakket løg/forårsløg, salt, peber og krydderi - og rør det godt sammen.
- Vil du have en lidt tyndere vegansk dressing, kan du røre ½ dl. vand i.
- Er det vigtigt, at man ikke kan se forårsløg eller løg, (evt. for at gøre den børnevenlig) kan du blende dressingen, til den får en helt ensartet og smooth konsistens og farve.
- Serveringstip: drys lidt finthakket forårsløg eller purløg på toppen af dressingen, inden du serverer den.
Færdig vegansk dressing
Finder du på nuttyvegan.dk
FAQ
Folk spørger tit om:
Du kan fint lave hjemmelavet vegansk dressing i forvejen. Det er faktisk en rigtig god idé, for jo mere den står i køleskabet og trækker, jo mere smag får den.
Du kan bl.a. købe vegansk yoghurt til dressingen fra Alpro i Bilka, Kvickly, Rema1000 og Superbrugsen. Både den usødede og naturel-versionen er super gode til vegansk dressing. Yosas havreyoghurt (læs anmeldelsen her) er lidt sværere at drive op – men pt. har bl.a. Netto den som spotvare.
Vegansk grillmad:
Veganske bøffer / steaks
Veganske steaks – opskrift med det geniale hvedegluten (seitanmel). De får en super god konsistens og smag; møre, faste og saftige – helt som en steak af kød.
Vegansk burger – den bedste
Vegansk burger – opskrift på de bedste veganske burgerbøffer til dato. FANTASTISK konsistens og smag. Et must hvis du ikke har prøvet seitanbøffer før – veganer eller ej.
Veganske pølser
Veganske pølser – opskrift på geniale pølser til hotdogs og grill. En krydret smag og en rigtig god, fast konsistens. Og så er de super nemme at lave.