Vegansk chili con carne

Vegansk chili con carne opskrift (chili sin carne). Smag og konsistens er helt som du kender den - og så er det super nemt at lave.
vegansk chili con carne opskrift -

Vegansk chili con carne opskrift (chili sin carne)

Det er super nemt, det smager afsindigt godt, og så er det sundt og nærende. Kan det blive bedre?

Og ja, hvis du følger med herinde, så kan du næsten godt regne ud, at oksekød er skiftet ud med sojagranulat (soya fars). Det er og bliver én af de mest geniale opfindelser, når man vil erstatte hakket oksekød. Og jeg vil faktisk næsten garantere, at ingen kan se eller smage forskel. Sojagranulat er både fedtfattigt, proteinrigt og fyldt med alverdens andre gode næringsstoffer. Du kan læse meget mere om sojagranulat/ soya fars her.

Så hvis du gerne vil spise kødfrit, kan du servere denne opskrift på vegansk chili con carne (chili sin carne), uden at gå på kompromis med noget.

Vegansk chili con carne - mild eller stærk

Er du mest til en stærk vegansk chili con carne eller en lidt mere mild og børnevenlig udgave, så er det indholdet af chili, du skal se på. Mere eller mindre vil selvfølgelig afgøre, om den bliver stærk, medium eller mild. Personligt elsker jeg MEGET krydret mad. Men andre herhjemme er knap så store fans, så vi indgår tit et kompromis. Så drysser jeg bare lidt chiliflager over min egen portion 😉 

vegansk chili con carne opskrift - chili sin carne

Vegansk creme fraiche

Til en vegansk chili con carne (chili sin carne), skal der selvfølgelig creme fraiche til. I hvert fald hvis man er til den klassiske udgave.

Her ville jeg normalt anbefale, at du laver en creme fraiche ud fra Alpro’s naturel yoghurt. Men de har gjort et eller andet ved den, der betyder, at den klumper, når den har stået lidt. Det er noget nyt, for jeg plejer at lave alverden gode dressinger af den. Uden at det klumper vel og mærke. Så i stedet vil jeg anbefale, at du bruger plantepushernes helt geniale opskrift på hjemmelavet vegansk creme fraiche. Det kan man nemlig selv lave forholdsvist nemt ud af usødet soya drik. Den finder du her.

vegansk chili con carne opskrift -

Vegansk chili con carne - opskrift

Tilberedningstid: 10-15 minutter

Denne opskrift på vegansk chili con carne (chili sin carne) er nok til 4 personer.

Ingredienser:

100 gram sojagranulat

(du finder det bl.a. i vores egen Nutty Vegan shop: 250 gram 25 kr.)

  • Vand til iblødsætning + ½ grøntsagsbouillonterning
  • 2 dåser/brikker kidney bønner (drænes og skylles)
  • 1 dåse/brik hakkede tomater eller tomatpassata (ca. 400 ml)
  • 1 stort finthakket løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2-3 spsk olie
  • 1 tsk koriander
  • 1 tsk kanel
  • 1½ tsk spidskommen
  • ½-2 tsk chiliflager (jo mere, jo stærkere)
  • 1 tsk salt
  • ½ dl finthakkede soltørrede tomater (kan udelades)
  • 2-3 tsk kulør til madlavning (det giver den 'rigtige' farve - kan udelades)
  • 30 gram mørk chokolade (vegansk selvfølgelig)
  • Smag til med salt og peber
  • TIP: Du kan evt. spæde op med revet gulerod
  • Serveringstip: server med vegansk creme fraiche, brune ris og hjemmebagt hvidløgsbrød (opskrift her) >>

Fremgangsmåde vegansk chili con carne

  • Hæld sojagranulat i en skål eller gryde sammen med bouillonterningen, og hæld rigeligt med kogende vand over.
  • Lad det trække i ca. 5 minutter.
  • Hak løg og hvidløg fint og svits det af i olie i en gryde.
  • Tilsæt revet gulerod el. andre grøntsager (hvis det skal i) sammen med krydderier og svits et par minutter mere, imens du rører rundt.
  • Dræn sojagranulatet i en si, og hæld det drænede granulat i gryden.
  • Tilsæt de drænede og skyllede kidneybønner og hakkede tomater/tomatpassata og bring det i kog, imens du rører rundt.
  • Tilsæt kulør og chokolade, og rør til begge dele er blandet godt ind.
  • Smag til med salt og peber - og så har du en lækker omgang vegansk chili con carne.

Server evt. med:

  • Ris
  • Hjemmelavede hvidløgsbrød
  • Revet vegansk ost (jeg anbefaler Violife’s blokost med cheddarsmag, som du bare kan rive på et rivejern. Den fås i mange supermarkeder).
  • Vegansk creme fraiche (jeg anbefaler på det varmeste plantepushernes opskrift – den finder du her)

Var det en god opskrift på vegansk chili con carne?

Så kan du jo dele den på Facebook.
Del på facebook
Følg veganske-opskrifter.dk på Facebook og Instagram, hvis du er interesseret i nye veganske opskrifter:

FAQ

Folk spørger tit om:

Du kan sagtens fryse din hjemmelavede chili sin carne. Den kan snildt holde sig nogle måneder i fryseren i en frysepose eller fryseegnet beholder. 

vegansk chili con carne opskrift med sojagranulat

Du finder sojagranulat/ soya fars i vores egen Nutty Vegan webshop. Og endda i vores eget brand. Nu hvor sojagranulat er en af mine yndlings typer af køderstatning, skulle vi selvfølgelig have det hjem i eget brand. 250 gram sojagranulat 25 kr.:

sojagranulat til vegansk mad

Ellers findes det i eksempelvis Bilka, Føtex, Kvickly og Superbrugsen. Og bestemt også i Irma. 

Det koster mellem 18 og 35 kroner for mellem 125 og 175 gram sojagranulat i dagligvarebutikker og supermarkeder.

Og ud over denne opskrift på vegansk chili con carne, er det oplagt at bruge sojagranulat til vegansk lasagne, pasta ‘kød’sovs, veganske pirogger, sloppy joe burger og meget andet. 

Sojagranulat laves af sojabønner – og intet andet. Olien er presses ud, og så ‘formes’ de små granulater. Derfor er der også rigtig mange proteiner i, meget lidt fedt og gode kostfibre.

Læs en hel artikel om sojagranulat/soya fars her.

veganske opskrifter på vegansk mad
veganske opskrifter og vegetaropskrifter

Find de nyeste opskrifter på de sociale medier:

vegansk slik

Vegansk slik

Vegansk slik kan være helt almindeligt slik, som du finder i supermarkedet. Få hjælp til at finde hoved og hale i vegansk og vegetarisk slik. Her har du lister over begge dele.

Læs mere »

Er du glad for veganske opskrifter?

Så følg med på Facebook og Instagram.
Her får du masser af nemme og lækre veganske opskrifter.
Og så kan du også følge med i, hvad der lanceres af spritnye veganske produkter i supermarkederne.
vegansk mad opskrifter til kødfri dag

Det staves GRIS

IKKE SKINKE. IKKE BACON. IKKE PØLSE!

veganske opskrifter og vegetaropskrifter
Louise
Louise

Jeg er en nysgerrig madentusiast, der er pjattet med at afprøve og lave nye veganske opskrifter.
Ikke mindst at prøve nye veganske produkter og præfabrikerede fødevarer af...
Sidens indhold bliver løbende opdateret - også i forhold til jeres spørgsmål og kommentarer.

Har du kommentarer? Eller har du spørgsmål?
Så giv den gas herunder: