Vegansk burger version 2.0

Vegansk burger opskrift version 2.0 - saftige og smagfulde veganske burgerbøffer af hvedegluten (nu uden dampindsats)
vegansk burger opskrift med hvedegluten

Vegansk burger opskrift af hvedegluten (seitanbøffer)

Ja.. jeg er PJATTET med veganske burgerbøffer af hvedegluten. Og denne version er ny. Denne gang er det en opskrift på vegansk burger af hvedegluten uden dampindsats.

Bøfferne bliver fantastisk juicy og smagfulde, og så er de endnu nemmere at lave, end den tidligere version. Så sæt i gang – det vil du bestemt ikke fortryde.

vegansk burger opskrift
vegansk burger opskrift med seitanmel

Vegansk burger af hvedegluten / seitanbøffer

Hvedegluten er hands down min favoritingrediens, når det gælder alt fra vegansk burger til vegansk steg, veganske pølser og rigtig mange andre køderstatningsretter. (Dog ikke vegansk ‘kød’sovs, hvor jeg altid bruger sojagranulat).

Hvorfor er hvedegluten så godt? Fordi jeg ikke kan finde en ingrediens, der kan give den samme fantastiske ‘kød’-konsistens. Smagen bestemmer man helt selv, og her er jeg tilhænger af lidt smoked paprika eller flydende røgaroma og en god håndfuld gærflager. Det er super gode smagsgivere, når man laver veganske burgerbøffer eller steaks. Det giver en ekstra lækker smag. 

Samtidig er der jo hele 75 gram protein per 100 gram hvedegluten. Så proteinerne er så rigeligt med, når man laver vegansk burger af det skønne mel. 

Jeg kunne skrive en hel roman om den geniale meltype (der egentlig slet ikke er ny – bare forholdsvist ny i Danmark). Er du interesseret i, hvad det kan, hvordan det laves, og hvad det koster, så hop over på min webshop nuttyvegan.dk, hvor der er beskrevet en masse omkring hvedegluten. Og så har jeg naturligvis fået det produceret til eget Nutty Vegan-brand. Det er nemlig afsindigt svært, at opstøve i Danmark.

veganske burgerbøffer af hvedegluten - seitanbøffer
veganske burgerbøffer opskrift med hvedegluten seitanmel

Opskrift på veganske burgerbøffer - uden dampindsats

Denne opskrift på veganske burgerbøffer af hvedegluten kræver ingen dampindsats. (Som den anden opskrift på vegansk burger af hvedegluten her på siden gør). Jeg blev inspireret af nogle amerikanske veganske madbloggere, der simpelthen lagde de formede ‘bøffer’ direkte ned i vand med bouillon. Jeg tænkte selv, at det da måtte give nogle unaturligt våde bøffer. Men nu er det afprøvet mange gange. Og det er en succes hver gang. 

Så denne opskrift er super nem. Har du en blender, en gryde og en pande og en pose hvedegluten, så er du stort set klar.

Vil du gerne lave hjemmelavede burgerboller? Så er der en god opskrift på veganske burgerboller her >>

vegansk burger opskrift med hvedegluten

Vegansk burger opskrift

Arbejdstid: 15 min. 

Kogetid: 2×30 min 

Stegetid på pande el. grill: ca. 4 min. på hver side

Opskriften på vegansk burger af hvedegluten giver 4 MEGET store veganske burgerbøffer – eller 6 mellemstore – eller 8 små.

Ingredienser:

150 ml vand

80 gram rå rødbede (det giver en let rødlig farve indeni bøfferne).

80 ml tomatpassata (altså det flydende tomatsauce uden tomatklumper – ikke tomatpasta)

2 spsk soya sauce el tamari

3 spsk smoked paprika (eller BBQ-krydderi) eller 2-3 tsk flydende røgaroma

(Du finder nu flydende røgaroma på min webshop – her >>)

2 spsk løgpulver

1 tsk salt

Olie + lidt salt og peber til stegning

Rigeligt med vand + 1 grøntsagsbouillonterning til at koge bøfferne i.

Fremgangsmåde veganske burgerbøffer af hvedegluten - uden dampindsats:

150 ml vand, rødbede, tomatpassata, soya sauce, smoked paprika/flydende røgaroma, løgpulver, gærflager og salt hældes i en blender og blendes, til det er ensartet. 

Hæld det i en skål og ælt så hvedegluten i. Lige pludselig bliver det for spændstigt til at du kan gøre så meget mere. Det er glutenfibrene i hvedegluten, der er blevet aktiverede. Men ‘dejen’ skal være ensartet.

Så skal du beslutte, om du vil lave 4 store, 6 mellem eller 8 små veganske burgerbøffer.

Træk/hiv stykkerne af i den størrelse du synes, men husk; de bliver næsten dobbelt så store, når de er færdige.

Form dem så godt du kan. (Det gør intet, at de bliver uens – det er der jo ingen, der kan smage 😉 ). Man kan forsøge at flade dem lidt ud med en kagerulle, men det er jævnt svært, for hvedegluten gør dejen så spændstig. Bare træk/hiv, til de er så nogenlunde runde.

Hæld godt med vand i en stor gryde (der skal være nok vand til at dække bøfferne). Tilsæt en grøntsagsbouillonterning, og bring det i kog.

Læg så alle de veganske burgerbøffer i gryden med vand. De må gerne ligge oven på hinanden – der skal bare være vand nok.

Læg lå på gryden og lad bøfferne simre i ca. 30 min. 

Efter 30 minutter vender du bøfferne til vegansk burger, så den side der vendte op mod låget, nu vender ned mod bunden. Brug en madpincet eller tang.

Låget på igen, og så koger de i ca. 30 minutter mere.

Tag dem op af gryden og lad dem dampe lidt af. (Man kan faktisk godt lave dem dagen i forvejen).

De ser måske lidt tamme ud – men når de først er stegt på panden eller grillen, er de helt geniale. 

seitanbøffer til burger

Steg dem i olie eller vegansk smør på panden i 4-5 minutter på hver side. Kværn gerne lidt salt og peber på begge sider.

veganske burgerbøffer opskrift med hvedegluten seitanmel

Så er der super juicy vegansk burger for alle pengene 🙂

(Og du kan godt fryse dem ned).

Hvis du mangler en himmelsk vegansk burgerdressing findes den på shoppen her >>

vegansk burger opskrift med hvedegluten
vegansk burger opskrift

Vegansk Burgerdressing

Hos nuttyvegan.dk

Var det en god opskrift på hjemmelavet vegansk burger af hvedegluten?

Så kan du jo dele den på Facebook.
Følg veganske-opskrifter.dk på Facebook og Instagram, hvis du er interesseret i nye veganske opskrifter:

FAQ

Folk spørger tit om:

Jeg startede denne madblog op i foråret 2019 (da jeg selv lige var gået helt over til vegansk mad – mere om mig/det her). Som vestjyde, er det helt naturligt for mig, at også veganske ingredienser skal være til at komme til for penge. Men sådan var det ikke. Mange af de helt geniale veganske ingredienser er/var ALT for dyre i Danmark. Og jeg kunne faktisk ikke opstøve hvedegluten. Det var jeg jævnt utilfreds med. Især fordi jeg meget gerne vil have flere (halvnærige) vestjyder til at se lyset med vegansk mad. Det smager jo fantastisk, og det skal jo ikke være pga udgifterne, at man vælger det fra.

Lang historie kort; I december lancerede jeg mit eget veganske brand med tilhørende webshop; NUTTY VEGAN. Og der har været en rigtig skøn positivisme og kæmpe interesse for det hele. Derfor bruger jeg stort set al min tid på at få flere nye veganske herligheder hjem til webshoppen. Både i eget Nutty vegan-brand, men det er især andre internationale veganske brands, der findes på webshoppen nu.

Jeg har sakket lidt bagud med at eksperimentere i køkkenet. Men det er der ved at blive lavet om på. For jeg savner det… Så der er snart endnu flere nye veganske opskrifter på vej.

Du kan sagtens fryse de veganske burgerbøffer ned. De er også super gode i sandwiches til madpakken.

Andre opskrifter med hvedegluten:

vegansk madbrød opskrift

Vegansk madbrød

Vegansk madbrød – opskrift på lækre madbrød, der bliver sprøde udenpå og super luftige indeni – med et godt bid.

Veganske pølser opskrift

Veganske pølser

Veganske pølser – opskrift på geniale pølser til hotdogs og grill. En krydret smag og en rigtig god, fast konsistens. Og så er de super nemme at lave.

veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller

Veganske gulerodsboller – opskrift på GENIALE bløde, luftige og saftige gulerodsboller med den ‘hemmelige’ ingrediens. Bedre end bagerens og med langt bid.

vegansk spegepølse opskrift

Vegansk spegepølse

Hjemmelavet vegansk spegepølse af glutenmel (hvedegluten) med en god konsistens og en dejligt krydret smag. Super nem at lave .

Er du glad for veganske opskrifter?

Så følg med på Facebook og Instagram
vegansk mad opskrifter til kødfri dag

Det staves GRIS

IKKE SKINKE. IKKE BACON. IKKE PØLSE!

veganske opskrifter og vegetaropskrifter