Anamma pølser anmeldelse og test

Smagstest og anmeldelse af Anamma pølser - veganske pølser. Jeg har både prøvet dem i hotdogs og på grillen. Men smager de godt? Smager de af almindelige pølser?
anamma pølser - anmeldelse og smags-test

Anamma veganske pølser

Anamma pølser (vegokorv) er veganske pølser og har været på markedet i et godt stykke tid.

Men som nybegynder inden for veggie-verdenen, er det nyt for mig.

Annamma er et svensk firma, der udelukkende producerer vegansk og vegetarisk mad.

Og da jeg faldt over dem i frysedisken i Bilka kunne jeg ikke dy mig… De skulle da testes.

Det du finder her på siden, er 100% min mening. Det er slet ikke sikkert, at du og jeg har samme smag. Men jeg vil alligevel gerne dele min oplevelse med Anamma pølser med dig, da jeg (vi) har erfaret, at veganske pølser kan smage direkte fælt. (Men nogle smager også fantastisk godt). Så betragt det som en slags OBS-artikel…

anamma pølser test af veganske pølser
anamma pølser konsistens og smag

Anmeldelse og test af Anamma pølser

Anamma pølser er altså et vegansk alternativ til almindelige pølser. De består af 100% plantebaserede ingredienser (se ingredienserne nedenfor). 

Smager de så af almindelige pølser?

Her får du et delvist ja.

Smagen er super god og krydret – og INGEN fæl bismag og eftersmag, som nogle af de andre typer veganske pølser godt kan have.

Der dannes også en slags pølseskind. Dog et mere fast pølseskind, når du griller dem, end når du steger dem på panden.

Men når det er sagt, så bliver ‘skindet’ ikke rigtigt sprødt… med mindre du bare griller pølserne til atomer… Og det vil jeg alligevel ikke anbefale. 

Konsistensen er altså ikke helt som en almindelig pølse. Men personligt er det nok de bedste færdigkøbte veganske pølser, jeg endnu har smagt.. (Når man ikke lige har tid til at lave hjemmelavede veganske pølser)

Konklusionen er derfor, at Anamma pølser (Vegokorv) er nogle af de bedste veganske pølser, du finder i dagligvarebutikker lige nu (juli 2019). 

Vurdering:
4/5

Hvad kan man bruge dem til?

Du kan bruge dem, når du vil have veganske hotdogs (opskrift på veganske hotdogbrød er på vej). Og så er de som sagt endnu bedre på grillen.

Og så kan du selvfølgelig bruge dem til veganske gryderetter. 

Vil du gerne lave hjemmelavede veganske pølser (de smager endnu bedre skulle jeg hilse og sige)?

Så er opskriften nu online – veganske pølser opskrift. Jeg er i fuld gang med at eksperimentere. Og der kommer snart nogle andre smagsvarianter – stay tuned (abonner evt. på vores nyhedsbrev)

anamma pølser test af veganske pølser
anamma pølser - anmeldelse og smags-test

Hvad er der i Anamma pølser?

Hvad er der i Anamma pølser (vegokorv)?

Ingredienser:

  • Vand
  • sojaprotein (17%)
  • rapsolie
  • løg
  • krydderier (bl.a. paprika, koriander)
  • salt
  • majsstivelse
  • hvidløg
  • tomat
  • æbleekstrakt
  • ærtefibre
  • ærtestivelse
  • naturliga aromaer
  • røgaroma
  • stabilisator (methylcellulose)
  • farve (jernoxid)

Og så er de veganske pølser fra Anamma sundere end almindelige pølser; per 100 gram er der nemlig kun 178 kcal, 11 gram fedt og hele 13 gram protein. Win Win og Win..

Hvor kan man købe dem?

Man kan købe Anamma Pølser i Bilka. De ligger på frost. Og så kan de købes online hos bl.a. Nemlig.com

De er lidt svære at finde i andre dagligvarebutikker og supermarkeder. Men mon ikke de snart kommer andre steder… Og når de gør, opdaterer jeg siden.

nye veganske produkter og mad i dagligvarebutikker

Var artiklen interessant?

Så kan du jo dele din nye viden med dine venner på Facebook.

Er du hooked på en vegansk livsstil?

Så følg med på Facebook eller Instagram

Her finder du nye nemme veganske opskrifter, test og anmeldelser af veganske produkter. Og samtidig kan du følge med i, hvad der lanceres af spritnye veganske produkter i supermarkederne.

Anmeldelser og tests af andre veganske produkter i supermarkederne:

anmeldelse af økolivet vegansk burger Aldi

Vegansk burger fra Økolivet Anmeldelse

Økolivet vegansk burger (fra Aldi).
Anmeldelse og test af de veganske burgerbøffer fra Økolivet. Smager de som almindelige burgerbøffer? Hvordan er konsistensen? Er de gode?

halsans kök incredible burger test og anmeldelse

Incredible Burger Halsans kök Test

Incredible Burger fra Hälsans Kök – smagstest og anmeldelse af plantebøffer/ burgerbøffer fra Hälsans Kök.
Smager de godt? Er smag og konsistens som var det oksekød?

naturli burgerbøffer anmeldelse og smagstest - the burger

Naturli burgerbøffer anmeldelse og test

Naturli burgerbøffer The Burger – smagstest og anmeldelse af veganske burgerbøffer fra Naturli.
Hvordan er konsistensen? Smager de af almindelige burgerbøffer af oksekød? Er de gode?

veganske karrysild opskrift

Veganske Sild i karry

Veganske karrysild – en helt genial opskrift på ‘sild’ i karry, hvor ‘sildene’ laves af hvedegluten (glutenmel). Både smag og konsistens er som the real deal!

Vegansk kylling opskrift på hjemmelavet pulled seitan

Vegansk kylling (pulled seitan)

Hjemmelavet vegansk kylling (á la pulled chicken / pulled seitan). Du kommer aldrig til at spise almindelig kylling igen. Konsistensen er i særklasse, og smagen er perfekt.

veganske bøffer opskrift

Veganske bøffer / steaks

Veganske steaks – opskrift med det geniale hvedegluten (seitanmel). De får en super god konsistens og smag; møre, faste og saftige – helt som en steak af kød.

Er du glad for veganske opskrifter?

Så følg med på Facebook og Instagram
vegansk mad opskrifter til kødfri dag

Det staves GRIS

IKKE SKINKE. IKKE BACON. IKKE PØLSE!

veganske opskrifter og vegetaropskrifter