Next Level Burger fra Lidl – Anmeldelse

Test og anmeldelse af Next Level Burger fra Lidl. Hvordan smager de veganske burgerbøffer fra Lidl? Kan de sammenlignes med oksekødsbøffer?
lidl veganske burgerbøffer next level anmeldelse og test

Next Level Burger fra Lidl

Nu kan du få Next Level Burger i Lidl, og det er super godt.

Vi faldt tilfældigt over dem, og har så siden fundet ud af, at de faktisk er introduceret som en del af deres faste sortiment… Det betyder at Lidl nu – glædeligvis – også går ind i kampen om danskerne bøf-gunst med en ny type veganske burgerbøffer.

Det er efterhånden med en lidt spændt fornemmelse i maven, at vi prøver plantebøffer af – for det kan både blive en dreng, en pige og et monster….

Denne smagstest og anmeldelse af Next Level Burger fra Lidl, er lavet 100% ud fra min personlige mening. Det er IKKE et sponsoreret indlæg!

Om du og jeg har helt den samme smag er selvfølgelig ikke sikkert. Men med mine oplevelser med færdiglavet vegansk mad fra supermarkederne kan der være KÆMPE forskel på samme type produkt. Og det vil jeg gerne informere om. Så take it or leave it…

next level burger - veganske burgerbøffer fra lidl
lidl plantebøffer next level burger smagstest

Smagstest af veganske burgerbøffer fra Next Level og Lidl

Plantebøfferne Next Level Burger kan du som sagt finde i Lidl. De ligger i montrerne med alt det ferske kød og har en fast pris på 22,50 kr per pakke med 2 bøffer. Ingredienserne kan du se nedenfor.

De reklamerer med, at hver bøf indeholder 20 gram protein – og det er jo ikke så ringe endda!

De tilberedes på panden (eller grillen), og du bliver måske lidt overrasket, når de steger… De begynder nemlig at ‘bløde’, hvis du presser lidt ned på dem på panden. (Som også er tilfældet med Hälsans Köks plantebøffer). Det er selvfølgelig ikke blod, men bare rødbedesaft, som Next Level har tilsat for at få den rigtige bøffarve. Og så bliver det pludselig nemt, hvis man gerne vil introducere en vegansk bøf – uden at sige den er vegansk – for det bliver mange mærkeligt nok blå i hovedet over at få at vide!

test af veganske burgerbøffer fra lidl supermarked

Visse typer af præ-fabrikerede plantebøffer har en decideret dårlig smag (se mine andre anmeldelser af veganske bøffer her) – så vi var spændte, da vi tog dem af panden! 

vegansk burger fra lidl - test

Smager Next Level Burger af almindelige burgerbøffer?

JA! De er faktisk overraskende gode.

Smagen er let krydret, som en burgerbøf jo er, og konsistensen er helt perfekt. At de også ligner en almindelig okseburgerbøf er bare et ekstra plus. For så er det nemmere at servere dem for familien til en kødfri dag. Det genkendelige er jo trods alt vigtigt for især børn, og de der ikke er så pjattet med at prøve nyt. Sidstnævnte typer kender du sikkert godt….

Next Level har produceret en super god plantebøf til burger. Og det er bestemt ikke sidste gang, at vi smider sådan en pakke i indkøbskurven, når der ikke er tid til at lave hjemmelavede veganske plantebøffer. Lidl donerer også 20 øre for hver pakke bøffer de sælger til Dansk Vegetarisk Forening.

Vurdering:
4.5/5

Ingredienser og næringsindhold i Next Level Burger:

Ingredienser:

  • Vand
  • Champignon
  • Raffineret kokosolie
  • Ærteprotein 5,6%
  • Hvedeprotein (4%)
  • Grøntsager
  • Rapsolie 3,8%
  • Sojaprotein
  • Sojamel
  • Krydderier
  • Emulgator: metylcellulose, salt, aroma, ærteekstrakt, gærekstrakt, bambusfibre
  • Madfarve: Rødbedesaftkoncentrat
  • Konserveringsstoffer: kaliumsorbat, natriumacetat, røgaroma

 

Næringsindhold per 100 gram:

  • Energi: kj: 952- kcal: 229
  • Fedt: 14,5 gram – heraf mættet fedt: 9,2 gram
  • Kulhydrater: 4,8 gram – heraf sukkerarter: 2,1 gram
  • Salt: 1,3 gram
  • Protein: 17,9 gram
Lidl veganske burgerbøffer next level
halsans kök incredible burger test og anmeldelse

Findes der andre færdiglavede veganske burgerbøffer?

Ja, der findes efterhånden mange forskellige færdiglavede plantebøffer. Eksempelvis Naturli’s, men dem er jeg ikke så pjattet med (læs anmeldelsen her). 

Til gengæld er Hälsans Köks Incredible Burger rigtig god (læs anmeldelsen her).

Men jeg vil nu stadig anbefale, at du engang imellem laver hjemmelavede veganske burgerbøffer.

Hjemmelavet vegansk burger opskrift

De bliver mindst lige så gode, og så er de en hel del sundere set i forhold til fedtindhold og mere naturlige ingredienser – uden konserveringsmidler mv.

Kunne du bruge anmeldelsen til noget?

Så er der måske nogle af dine venner på Facebook, der også kan. Del meget gerne...

Andre test og anmeldelser af veganske produkter:

anmeldelse af økolivet vegansk burger Aldi

Vegansk burger fra Økolivet Anmeldelse

Økolivet vegansk burger (fra Aldi).
Anmeldelse og test af de veganske burgerbøffer fra Økolivet. Smager de som almindelige burgerbøffer? Hvordan er konsistensen? Er de gode?

halsans kök incredible burger test og anmeldelse

Incredible Burger Halsans kök Test

Incredible Burger fra Hälsans Kök – smagstest og anmeldelse af plantebøffer/ burgerbøffer fra Hälsans Kök.
Smager de godt? Er smag og konsistens som var det oksekød?

naturli burgerbøffer anmeldelse og smagstest - the burger

Naturli burgerbøffer anmeldelse og test

Naturli burgerbøffer The Burger – smagstest og anmeldelse af veganske burgerbøffer fra Naturli.
Hvordan er konsistensen? Smager de af almindelige burgerbøffer af oksekød? Er de gode?

Spir skiveost- anmeldelse-smagstest-planteost-fra-netto

Spir skiveost anmeldelse

Spir skiveost – anmeldelse og smagstest af Nettos veganske ost i skiver. Smager det som almindelig ost? Hvordan er konsistensen?

veganske karrysild opskrift

Veganske Sild i karry

Veganske karrysild – en helt genial opskrift på ‘sild’ i karry, hvor ‘sildene’ laves af hvedegluten (glutenmel). Både smag og konsistens er som the real deal!

Vegansk kylling opskrift på hjemmelavet pulled seitan

Vegansk kylling (pulled seitan)

Hjemmelavet vegansk kylling (á la pulled chicken / pulled seitan). Du kommer aldrig til at spise almindelig kylling igen. Konsistensen er i særklasse, og smagen er perfekt.

veganske bøffer opskrift

Veganske bøffer / steaks

Veganske steaks – opskrift med det geniale hvedegluten (seitanmel). De får en super god konsistens og smag; møre, faste og saftige – helt som en steak af kød.

Er du hooked på en vegansk livsstil?

Så følg med på Facebook eller Instagram

Her finder du nye nemme veganske opskrifter, test og anmeldelser af veganske produkter. Og samtidig kan du følge med i, hvad der lanceres af spritnye veganske produkter i supermarkederne.

Er du glad for veganske opskrifter?

Så følg med på Facebook og Instagram
vegansk mad opskrifter til kødfri dag

Det staves GRIS

IKKE SKINKE. IKKE BACON. IKKE PØLSE!

veganske opskrifter og vegetaropskrifter