Har du købt en pose sojagranulat (tørret soja) for første gang, er her en god opskrift på vegansk ‘fars’. Du kan blandt andet bruge det som køderstatning på kødfrie dage i tortillas, wraps og på pizza.
Hvis du vil bruge granulatet som regulær ‘kød’sovs til spaghetti eller lasagne har jeg lavet gode opskrifter på det her:
Tørret sojagranulat smager som rigtig hakket kød
Hvis du tilbereder tørret sojagranulat rigtigt, kan du nemt få det til at smage som almindeligt hakket kød. Og det gælder også med konsistens og tekstur. Vi er super glade for tørret soja her i huset, og bruger det som køderstatning flere gange om ugen.
Netop fordi det er så genialt, har jeg fået det hjem til min webshop. Du finder Veganz’ Sojagranulat til kun 32,95 kr for 500 gram >>
(500 gram svarer til 4×4 portioner af nedenstående opskrift)
Nem vegansk fyld til madpandekager
Om noget må man sige at tørret sojagranulat som vegansk fyld til madpandekager, er en nem form for vegansk aftensmad. Det fås stort set ikke nemmere. Du har sikkert før brugt hakket oksekød til kødsovs, og tørret soja kræver reelt set ikke meget mere tilberedning end det. I hvert fald ikke hvis du vil bruge det som hakket ‘kød’ i tortillabrød, madpandekager eller andre wraps.
Tørret sojagranulat er genialt til fyld, vegansk kødsovs og spaghetti og lasagne
Vil du lave tørret sojagranulat til kødsovs til eksempelvis spaghetti, skal du egentlig bare tilføje en omgang hakkkede tomater til opskriften og lade det koge op. Og voila.. en skøn vegansk kødsovs.. Se evt. selve opskriften på vegansk kødsovs her.
Opskrift på sojagranulat der tilberedes som hakket kød
Iblødsætning: ca. 5 min.
Tilberedningstid på panden: ca. 10 min.
Ingredienser til vegansk fyld til madpandekager og tortillas til 4 personer
- Ca. 125 gram sojagranulat (tørret soja) + ½ liter kogende vand til iblødsætning - findes billigt i Nutty Vegan shoppen her
- ½ grøntsagsbouillonterning
- 1 løg
- 2 spsk. krydderi - vi bruger ofte smoked paprika eller spidskommen
- Skal det veganske 'hakkede kød' være godt krydret, kan du tilsætte en tsk. cayennepeber eller chiliflager
- 2 spsk. olie til stegning
Tilberedning af tørret sojagranulat til vegansk fyld i madpandekager og tortillas:
- Sæt det tørrede sojagranulat i blød i kogende vand med ½ grøntsagsbouillonterning- og lad det trække i 5 min. De små stykker granulat vokser til ca. dobbelt størrelse, så skålen eller gryden skal være ok stor.
- Rør rundt i blandingen, inden du sier vandet fra i en si.
- Imens granulatet drænes for vand, hakker du løget fint eller groft - afhængigt af hvilken tekstur, du gerne vil have.
- Tænd komfuret på middelhøj varme og hæld olie, krydderier og hakket løg på en stegepande.
- Svits det af i et par minutter, og tilføj så det drænede (og nu fluffy) sojagranulat.
- Lad blandingen stege under jævnlig omrøring i 5-7 minutter. Og så er det klar som lækker fyld til veganske madpandekager, tortillas eller wraps.
Sojagranulat til vegansk kødsovs:
- Laver du vegansk kødsovs til spaghetti - så kan du i stedet starte ud med at stege olie, løg og krydderier af i en kasserolle, og så tilføje det kogte sojagranulat.
- Efter nogle minutters omrøring, tilsætter du en dåse hakkede tomater.
- Rør rundt og lad den veganske kødsauce simre i 5-10 minutter. Og voila; en skøn vegansk 'kødsauce' til spaghetti.
- Tip: tilføj lidt majsstivelse, hvis saucen skal have en tykkere konsistens.
Var det en god opskrift på vegansk fyld til madpandekager?
Så kan du jo dele den med dine venner på Facebook.
FAQ
Vegansk fyld til madpandekager - tørret sojagranulat
Folk spørger tit om:
Hvor kan man købe tørret sojagranulat?
Du finder tørret sojagranulat i på min 100% veganske webshop: Veganz’ Sojagranulat 500 gram 32,95 kr.
Du finder det også i Bilka, Kvickly mv., der koster det bare noget mere, når man ser på kiloprisen.
Hvor lang tid kan det holde sig på køl?
Det færdiglavede veganske fyld til madpandekager kan sagtens holde sig i 3-5 dage i køleskabet.
Kan man fryse vegansk 'fars'?
Ja. Du kan sagtens fryse det ned, hvis du laver for meget. Og så kan det holde sig i fryseren i nogle måneder i en lufttæt pose eller beholder.
Kan man lave bøffer og frikadeller af tørret sojagranulat?
Jeps. Det kan man da. Og du finder en super opskrift på veggiedeller af sojagranulat her. Og veganske karbonder her.
Jeg er pjattet med tørret sojagranulat. Mest fordi det er super nem vegansk aftensmad. Så det er perfekt til de travle børnefamilier.
Det er det tætteste, jeg endnu er kommet i forhold til at finde en konsistens, der er som rigtig hakket kød. Så du kan snildt servere det for ikke-veganere, der nok vil blive overraskede over, hvor godt det er.
Selve smagen kan man jo altid eksperimentere med. Er du glad for et eller andet krydderi eller hvidløg, så tilsætter du selvfølgelig bare det.
Er tørret soja sundt?
Ja. Det er langt sundere end kød. Læs en artikel om det på Nutty Vegans hjemmeside her.