Nemme opskrifter på kødfri retter til aftensmad

Kød fri dag - opskrifter

vegansk kebab på vegansk pizza opskrift

Vegansk kebab på vegansk pizza

Vegansk kebab opskrift – ‘kebab’ til vegansk pizza eller vegansk durum. Det er SUPER nemt at lave, det smager fantastisk og så er det sundt. Perfekt til dage hvor man har lyst til junk food – men ikke vil synde…

Opskrift »
vegansk-bøfsandwich-opskriftmed bløde løg

Vegansk bøfsandwich

Vegansk bøfsandwich – opskrift med hele pivtøjet; veganske burgerbøffer, bløde løg, ristede løg, syltede agurker og selvfølgelig; masser af super cremet og smagfuld brun sovs.

Opskrift »
vegansk sloppy joe burger opskrift

Vegansk sloppy joe burger

Vegansk sloppy joe burger – opskrift på en snasket og super lækker sloppy joe. Nem at lave og ‘kød’sovsen smager som almindelig kødsovs – det er bare langt sundere 😉

Opskrift »
veganske falafler opskrift

Veganske falafler

Veganske falafler – opskrift på super sprøde, dejligt krydrede og smagfulde falafler uden æg. Du kan snildt lave dem uden frituregryde.

Opskrift »
veggeideller opskrift af sojagranulat

Veggiedeller

Veggiedeller – nem opskrift på lækre veganske frikadeller lavet af sojagranulat. Perfekt som alternativ til kød på en kødfri dag, hvor det godt må gå lidt stærkt.

Opskrift »
vegansk postej nem opskrift

Vegansk postej

Vegansk postej – opskrift med kikærter og champignon. Nem og super sund postej, der smager skønt. Ingen sukker og stort set intet fedtstof

Opskrift »

Kødfri dag -opskrifter er nemme

De kødfridag -opskrifter du finder på denne side, er super nemme at følge. Og alle ingredienserne kan du finde i de fleste supermarkeder. Så der er ingen ‘ko’ på isen. 

De kødfri dage er blevet meget udbredt i Danmark det sidste års tid.

Iflg. DVF holder hele 30% af danskerne mindst én kødfri dag hver uge (kilde). Årsagen er ikke entydig. Mange fravælger kød pga. ønsket om bedre dyrevelfærd. Andre igen spiser mindre kød, fordi det er sundt. Og så er der flere og flere, der fravælger kød, fordi kødproduktionen udleder en dælens masse CO2, og er med til at ødelægge vores klima. 

Kødfri dag opskrifter

Kødfri retter

Som nybagt veganer kan jeg kun sige, at der er overraskende mange kødfri retter, der både er nemme at lave, super sunde og til at komme til for penge. 

Derfor går jeg all in på, at hjælpe dig til at holde nogle flere kødfri dage med nemme kødfri opskrifter.

Og når du først har fundet ud af, hvor lækkert vegansk mad faktisk er, så kan det jo være, at du kaster dig over nogle af de lidt mere anderledes opskrifter. Følg evt. med på Facebook eller Instagram, hvor jeg hver uge lægger nye veganske opskrifter op.

Hvad findes der af kødalternativer i supermarkederne?

Fordi efterspørgslen på kødfri retter stiger voldsomt, kommer der tit nye kødalternativer på hylderne i supermarkederne. Dem tester jeg, og så anmelder jeg dem.

Men det der nok er mest interessant for dig, er at jeg har lavet flere lister med veganske produkter, som du kan finde i supermarkederne. Og der står også hvilke supermarkeder, der fører hvad. Se eksempelvis listen over veganske kødalternativer her (vegansk fars, vegansk burger, vegansk kylling mv.).

Jeg har også lavet en liste over vegansk pålæg i dagligvarebutikkerne og en over de typer af plantedrik (plantemælk), du kan købe. De opdateres løbende, når der kommer nye mælke- og kødfri alternativer til.

vegansk kød i dagligvarebutikker

Menu og kategorier:

vegansk slik

Vegansk slik

Vegansk slik kan være helt almindeligt slik, som du finder i supermarkedet. Få hjælp til at finde hoved og hale i vegansk og vegetarisk slik. Her har du lister over begge dele.

LÆS»

Få mere inspiration til kødfri opskrifter og veganske retter

Følg veganske-opskrifter.dk på Facebook og Instagram, hvis du er interesseret i nye veganske opskrifter og anmeldelser af veganske produkter i supermarkederne: